Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

279 Temperaturen i og udenfor Flasken er den samme. Til Slutning ville vi kort omtale Handtkes og Gerlands Methoder (Side 240 og 253). An- gaaende den første Methode er Gauhe og jeg komne til et og samme Resultat, nemlig at den er ubrugelig, dels fordi at en forskjellig Fortynding af den garvesyreholdig Væske giver forskjellige Resultater, og dels fordi at det er saa vanskeligt at bestemme Slutningen paa den sidste Titrering. Hvad Gcriands Frcmgangsmaade angaar, da er det umuligt, dels at faa Væsken filtreret, saa at den bliver klar, og dels at bestemme Slut- ningen paa Reaktionen. Nedenfor har jeg sammenstillet de Resultater, jeg har faaet ved at benytte de forskjellige Me- thoder til at bestemme Garvesyreindholdet i de samme Sorter Bark. Miiller. Lowenthal. Hammer. Fleck. Mittenzweg. Bark A 6,16 — 574 — — « B 6,11 — 575 — — » I 13,80 13’74 13,00 12,10 14,0 » II 9,74 9,35 9,00 8,48 10,3! » III 975 978 8,77 8,15 10,22 » IV 8,90 8,57 8,00 7,48 977 Det fremgaar af det foregaaende, at de for- skjellige Methoder opvise forskjellige Resultater, og at disse Resultater kunne afvige ikke ube- tydeligt fra hverandre. Grunden til denne Uoverensstemmelse er følgende: For det første gaa de forskjellige Methoder ikke alle ud paa> kvantitativt at be- stemme den rene Garvesyre i de garvestof- holdige Vcgetabilicr, for det andet afvige de