ForsideBøgerLæderets Fysiske og Kemis…ens Indvirkning på Samme

Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Forfatter: J. C. H. Lietzmann

År: 1882

Forlag: L. A. Jørgensen

Sted: København

Sider: 309

UDK: 675

Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
280 forskjellige Extraheringsmaa der fra hver- andre, for det tredie kunne Vegetabilierne befinde sig paa forskjellige Trin af deres stedse fremadskridende Ødelæggelse, og for det fjerde er den Maa lestok, hvorefter man be- stemmer Indholdet af ren Garvesyre i et Udtræk, ikke tilforladelig, thi denGarve- syre, der tjener som Norm, har ikke altid den samme kvantitative Sammen- sætning; den Væske, man benytter til Titrering, har heller ikke altid de nødvendige Egenskaber i tilstrækkeligt Maal. I den Form, hvori Naturen skjænker Garveren de forskjellige tanninholdige Vcgetabilier, kan han ikke umiddelbart benytte dem, men han maa først forberede dem paa en formaalstjenlig Maade. Det maa selvfølgelig først og fremmest være Naturen selv, som i Planten lægger og ud- vikler de Stoffer, som ere Garveren nødvendige. Stedforhold, saavelsom klimatiske Forhold, spille naturligvis her en stor Rolle. Garveren kan dog gjøre meget til, at han høster saa megen Nytte af Plantestofferne, som muligt. Ilan maa ind- høste disse paa en Tid, hvor de Stoffer, han behøver, ere dyngede rigeligt op i de hertil tjenlige Plantedele og endnu ikke ere omdannede til Stoffer, der befordre Plantens Væxt. Da det imidlertid er paavist, at de Stoffer, som ere værdifulde for Garveren, ikke alene findes i Barken, men ogsaa i Rødder, Ved, Blade, Blomster og Frugter, ja selv i Udvæxter, der ere fremkomne ved en sygelig Saftdannelse, saa kan man ikke fastslaa ét bestemt Tidspunkt, som mest tjenligt til Indhøstningen af disse forskjellige