Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

281 Slags Garvestoffer, men man kan dog sætte et bestemt Tidspunkt for hver enkelt Art. Saaledes skal man helst indhøste Plantebark, før Saft- cirkulationen er begyndt, Kvas derimod, naar Saftcirculationen er endt. Blade indhøstes, naar Planten staar i sit fuldeste Flor, Frugter derimod først, naar disse ere fuldstændig modne; Rødderne maa ofte tages under Vintersøvnen. Saasnart man har indhøstet disse tannin- og proteinholdige Vegetabilicr, maa de bringes i en Tilstandsform, som forhindrer enhver Omdannelse, der kan være til Garverens Skade. De tannin- holdige Vegetabilicr 'maa ikke lide ved Indhøst- ningen; saaledes kunne Slag eller Tryk virke skadeligt, idet Saften trækkes ud. En Udluden ved Regn eller Fugtighed svækker Garvestof- indholdet, et fugtigt, varmt Underlag under Tør- ringen vil bringe Proteinen til at gjære, og dette vil virke meget skadeligt paa Tanninindholdet. Lider Bark Skade af de ovenfor anførte Aarsager, vil dette strax kunne ses paa Basthinderne; disse blive nemlig fedtede, brune og overtrækkes med Skimmel. Vil Garverne bevare det ophobede Garvestof saa godt som uforandret, maa han hurtigt tørre Plantestofferne og opbe- vare dem saa tørt som muligt. Materialet maa dog bearbejdes endnu mere, inden det kan anvendes i Garveriet. Det maa males, før det kan udludes. Hart i g har særligt paavist Nødvendigheden af dette Arbejde. Selve Garvematerialet er nemlig en solid, tæt Masse, som er beskyttet af bælgagtige Hinder; disse stærke Hinder maa sønderdeles, for at Garvestoffet kan udtrækkes af Vegctabiliet, desuden maa Traadene rives fra hverandre og de Celler, hvori Garvcmelet og de øvrige Reservestoffer findes, maa knuses. Jo mindre de enkelte Partikler ere, og jo mere løs Massen er, desto fuldstændigere