Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

o? 00 o? kan Plantestoffet udludes og -desto mere Nytte har Garveren af dette. Man maler derfor Barken paa de saakaldte Barkmøller, men man maa altid sørge for at undgå a to Ting: for det første, at der opstaar Varme i Garvematcrialct, og for det andet, at Garvemclccllernc males til Støv. Ind- træder der en Opvarmen under Malingen, noget som ofte finder Sted, naar man maler fugtigt Materiale i Stenmøller, saa vil en Del af Garve- syren spaltes o: ødelægges. Selve Garvematerialet bliver brunligt og mister 2—3 pCt. af sit Garve- syreindhold. Garvesyeren taber ligeledes ved, at de smaa Meldele gjøres til Støv paa Grund af Mangler i Fremgangsmaaden. Hartig lærer os, at Garve- melskorncne i Bark og Basthinderne ere smeltede sammen til kompakte Masser. Blive disse Hinder revne voldsomt fra hverandre, saa falder Garvc- melct ud, og maa, naar det ikke med Omhu holdes tilbage, blive til Støv og saaledes gaa tabt. Den Garver, der maler sin Bark paa Møller af Jern, undgaar Opvarmningen, men disse Jern- møller levere dog sjældent et ligeligt og findelt Produkt. Endskjønt de saakaldte Kaffemøller ikke udfordre nogen stor Kraft, maa man dog hellere, hvor det kan lade sig gjøre, benytte Møller af Sten; disse Møller male nemlig Barken meget fint og ligeligt. De saakaldte Rodulatører, som male Barken ved Hjælp af skrueformede Savblade, der dreje sig imod hverandre, ere aldeles ubrugelige, da Barken bliver meget uligelig fintdelt; undertiden finder man i den malede Bark hele Stumper, der ikke ere sønderskaarne. At fintdele Barken ved Stampen, maa be- tragtes som forældet. I Rusland benytter man