Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Det er ikke vor Opgave her at beskrive den praktiske Udførelse af disse Udludemethoder; om selve Udludemethoderne kan man læse i »Gerber-Zeitung« Aargang XIII Nr. 35. Vi ville dog her anføre de Resultater, vi ere komne til, ved at anstille sammenlignende Forsøg med de forskjellige Methoder. Ved at udlude Bark, hvis Garvesyreindhold var 10,25 pCt. (bestemt efter Mullers Methode) med koldt Vand, fik jeg en Væske, som i sin højeste Koncentreringsgrad indeholdt 0,851 pCt. Garvesyre. For at forhøje Styrken, lod jeg Væsken løbe gjennem friskmalet Egebark, men det viste sig, at det var umuligt at bringe den op over denne Styrkegrad. Ligeledes fandt jeg, at det var umuligt at faa al Tanninen trukket ud, naar jeg kun paagjød koldt Vand. Det her- til benyttede Deplaceringsapparat bestaar af en Kjæde af 8 Kar, der indbyrdes ere forbundne med hverandre. I det yderste af disse Kar lader man koldt Vand strømme ned; naar dette er løbet gjennem den Bark, som findes i Karret, løber det videre over i det næste Kar, og saa- ledes bliver det ved at løbe fra Kar til Kar, ind- til det er løbet igjennem al Barken. For hver Gang Væsken har passeret et Kar, er den bleven stærkere, og man kan altsaa paa denne Maade efterhaanden udlude Barken. Ved de Forsøg, jeg anstillede, indeholdt den svageste af Væskerne kun 0,019 pCt. Garvesyre. Efter Alien og Warrens Methode fore- gaar Udludningen i ét Kar. De enkelte Lag i dette Kar repræsentere de forskjellige Kar i det ovenfor omtalte Deplaceringsapparat. Denne Methode har dog den Fejl, at de enkelte Faktorer komme i en inderlig Berøring med den atmos-