Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

292 Vi ville nu vende os til de Stoffer, som kun ere i Stand til, kemisk at omdanne HndensÆggehvidestoffer, men som ikke kunne indvirke paa den limgivende Substans, og vi ville da først omtale de Stoffer, der anvendes i Hvidgarverierne. I Hvidgarverierne anvender man Alun, Lerjord og Kogsalt. (De øvrige Stoffer, den saakaldte Næring, henhøre ikke herunder). Alun ogLerjord ere begge Aluminium- forbindelser. Lerjord er en Forbindelse af Aluminium og Ilt. Alun er et Dobbeltsalt, en For- bindelse af Kali eller Ammon og svovlsur Lerjord ; Lerjorden findes altsaa som Bestanddel i Alunet. Lerjorden forekommer sjældent ren i Naturen. Man kan kunstigt fremstille ren Ler- jord ved at udfælde en ren Alunopløsning med kulsur Ammoniak (Hjortetaksalt) i Overskud. Udvasker og gløder man dette Bundfald, har man ren Lerjord, et hvidt Pulver, uden Lugt og Smag, og som kun smelter i en Knaldluftflamme. Lerjorden er ikke opløselig i Vand, og opløses først i Syrer efter en længere Opvarming (Digerering). Lerjorden danner som Base Salte med Syrer. Disse Salte benyttes i Garveriet; de have en sød Smag, og snerpe Munden sammen. De vig- tigste af de Salte, der benyttes i Garveriet, ere følgende: Den neutrale svovlsure Lerjord kry- stalliserer vanskeligt, og i perlemoderagtigt glin- sende Krystaller • den er opløselig i 2 Dele Vand. Man fremstiller den ved at behandle jernfrit Ler (f. Ex. Kaolin) med koncentreret Svovlsyre. Den svovlsure Lerjord forekommer ogsaa i Naturen som Mineral og gaar da under Navnet »Haarsalt«. I Handelen gaar den under Navnet »koncentreret Alun«.