ForsideBøgerLæderets Fysiske og Kemis…ens Indvirkning på Samme

Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Forfatter: J. C. H. Lietzmann

År: 1882

Forlag: L. A. Jørgensen

Sted: København

Sider: 309

UDK: 675

Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
291 saavel af andre Stoffer i de levende Planter, soul af en forlængst uddød Flora. Opmuntret ved de gode Resultater, man fik, naar man vilde fremstille Farvestoffer af Fortidens Planter, saasom Kul, Tørv og disse to Stoffers Destillater,' troede man, at man med Sikkerhed knude gjøre Regning paa, at man ogsaa kunde fremstille Garvesyre af disse to Stoffer. Der dannes nemlig ved Mineralsyrers (særlig Svovl- og Saltsyres) Indvirkning paa Fedt, æthe- riske Olier og Harpix, et Stof, der bundfælder en vandig Æggehvide- eller Limopløs- ning; dette Stof kan ligeledes bringe en raa Hud op til et vist Garvningstrin, men denne garvede Hud er ubrugelig til tekniske Øjemed, og det er ikke lykkedes at sammensætte den kunstige Garvesyre saaledes, at dens Virkninger paa nogen Maade kunne sammenlignes med de Virkninger, den naturlige Garvesyre har paa en dyrisk Hud. Man har mange Recepter paa dette kunstige Garvestof; disse findes angivne i »Dinglers polyt. Journal« og i Buchner s »Neueste Entdeckungen fiber die Gerbsiiure.« Navnlig Biichner har undersøgt den kunstige Garvesyre, og er kommet til følgende Resultat: „at den naturlige og den kunstige Garvesyre intet have tilfælles og at de ere himmelvidt for- skjellige fra hverandre, og at Hovedforskjellen ligger i det med Lim dannede Bundfald, en Kjendsgjerning, der er vel skikket til at an- befale enhver Forstmand omhyggeligt at kultiverede garvestof hol dige Vegeta- bilier, og særligt Egen. i s c i