Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

oo ci og det Sæbeslam, man faar af Metaltveilte- salte. Man anvender helst Hvedemel, da det inde- holder mere Plantelim, end de andre Melsorter. Efter Hermstadt indeholder Hvedemelet 36,68% vandfri Plantelim, medens Havremelet inde- holdsr 19,05%, Bygmelet 14,96% og Rugmelet 13,5 %■ , , , Ælter man Hvedemel med lidt Vand, saa at det bliver til en tyk Dejg og lader man en Vandstraale fare gjennem denne Dejg, vil Vand- straalen fjerne Stivelseindholdet i opslemmet Form og det tiloversblevne vil da være Plantelim I Stivelsefabrikerne indvindes dette i det Større, og man kan faa det til teknisk Brug fra disse Fabrikker. Vi komme nu til de Stoffer, der bibringe Læderet den saakaldte Metalgarvning. Samtlige Salte af Metaltveilter have den Egenskab, at de bringe Æggehviden i en raa Hud til at coagulere, men kun faa af disse Salte kunne derved frembringe et tilnærmelsesvis brug- bart Læder Af disse faa Salte er der igjen kun enkelte, der for sig alene kunne garve en Hud, saa den bliver brugbar som Læder. Dett gjælder navn- lig om Lerjord-, Chromtveilte- og Jerntveilte- saltene. Alligevel virker disse Saltes sure Reak- tion skadeligt paa Fabrikatet; man har derfor søgt at svække deres Syreindhold ved at sætte Soda til dem, før man benytter dem; man lader dem endvidere ved Hjælp af Sæbe aflejre sig i en uopløselig Forbindelse paa Maskerne i den egentlige Læderhuds grove Traadnæt. Vi ville