Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

limgivende Substans var gaaet fuldstændig for sig. Eichhorn underkastede denne, saaledes præ- parerede, ugarvede Hud en nøie Undersøgelse og skrev herom følgende: Den opløste dyriske Hud afgav, fortyndet med meget Vand, en slimet Væske, hvori der svømmede nogle faa uopløste Traade. Den fil- trerede Væske, inddampet til et ringe Volumen, gelatinerede ikke som den i Vand opløste Lim, men tørrede alligevel ind til en fernisagtig, klæ- brig Masse. Eichhorn forsøgte nu at behandle den Hudmasse, som tidligere var bleven opløst, men som nu i Glaskarret, ved Tilsætning af Tanninextrakt, var bleven garvet, o: kemisk for- vandlet, saaledes, at der kunde indtræde en Gjen- fremstilling eller igjen Forvandling til Lim. Dette lykkedes naturligvis ikke. Knapp siger i sin Afhandling om Garveriets Natur og Væsen: «En i Galæblegarvesyre garvet Hud taber, om den endogsaa bliver udvasket i nok saa stor en Mængde Vand, og hvor længe man end vedbliver med dette, ikke noget af sin Garvesyre. I Kulden antager den i Begyndelsen vandklare Opløsning, tilsat med en meget for- tyndet Opløsning af kulsurt Natron, en brunlig- gul Farve, som hurtig bliver mørkere; den har nu faaet den Egenskab at fælde Jernoxydsalte, Brækvinsten og Lim. Den tilbageblevne Del af Læderet er nu aldeles gjennemsigtig, den størk- ner efter Udvasken til en .gjennemsigtig horn- agtig Masse, som i kogende Vand langsomt, men fuldstændigt opløses til Lim. Dette er ikke Tilfældet, naar man behandler Huden med fortyndet Smørsyre eller med en anden tanninholdig Væske, førend man behand- ler den med Galæblegarvesyren. Forholdet til Jernoxydsalte er ganske det samme for den med