Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

46 bøjen berøvede deres Spænding; endvidere blive herved de elastiske Strænge i den egentlige Læderhud førte tilbage i deres naturlige Stilling og vinde saaledes Evne til, i det færdige Læder at lade sig strække ved ydre Magt, for igjen, ifølge deres Natur, at trække sig sammen. Ved falsk ledede Operationer kunne disse Strænge strækkes saa meget, at de miste deres elastiske Spændkraft, og derved forringes Læderet natur- ligvis betydeligt. Skal man opnaa de forhen omtalte gode Egenskaber, og skal disse bibeholdes varigt, saa maa Læderet olieres og smøres. For at mulig- gjøre en ligelig Fordeling og en Indtrængen i alle Hudens Dele af denne Fedtmasse, saa giver Arbejderen det »vaade« Læder Fedtet i en vællingagtig Tilstand. Han fordeler dette efter den forskjellige Hudstyrke, idet han bestryger de tyndere, løsere Partier mindre, de stærkere og af Naturen fastere skabte, stærkere. Han fore- tager dette Arbejde med Forsigtighed og For- standighed, idet Erfaringen har lært ham, at den Paastand, som vi forhen har anført, nemlig at »det Fedt, man har givet Huden, fuldkommen bindes af denne under Ophængningen i fri Luft og i ophedede Rum, saaledes, at det fuldstændig forsvinder for Iagttagelsen« at denne Paastand er falsk, og at letsindigt og ubetænksomt tilsat Fedt slaar igjennem, og lader det barkgarvede Over- læder vise sig »forsmurt«. Huden opfanger nemlig i samme Forhold Fedtet, som det afgiver Vandet under Tørringen, og lader saaledes en stor Del Fedt indlejre sig, hvorved de fastere Substanser af Fedtet, nemlig Stearin, Harpix osv. forblive udenfor Fluden og vise sig som en skumagtig, klæbrig Masse, der danner et Slags Overtræk over den. Enhver saadan Fedt- rest bliver førend den egentlige Tilbereden om-