ForsideBøgerLæderets Fysiske og Kemis…ens Indvirkning på Samme

Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Forfatter: J. C. H. Lietzmann

År: 1882

Forlag: L. A. Jørgensen

Sted: København

Sider: 309

UDK: 675

Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
48 Kunsten at give Huden en Garvning, der svarer til Øjemedet. Har man udført dette, saa hører de kemiske Processer op for Fluddannelsernes Vedkommende. Endnu at foretage en sand anden Garveproees med dem, er umuligt, thi i det garvede Læder existerer Liuddannelserne ikke under en Form, som gjør det muligt, at fuldbringe en Garveproees med dem. Hvad den af Dr. Frdr. Knapp fremsatte Paa- stand angaar — og det selv om denne anvendes paa et Overlæder, i hvilket den limgivende Sub- stans endnu ligger ganske uberørt, men hvor Æggehviden er kemisk omdannet — maa man specielt bemærke, at Fedtet kun bevirker en Garveproees i Æggehvidestofferne ved Coagulercn, men at enhver Mulighed for en ligesaa stor Ind- virkning paa den limgivende Substans ligger lige saa fjernt, som Muligheden for, at de engang garvede Æggehvidestoffer kunne garves paany. ' Det Fedt, som man har givet Huden, kan selvfølgelig kun gjennemvæde den færdig garvede Hud, det kan lejre sig deri, mekanisk omhylle Cellevæggene og de elastiske Strænge i det indefferente Væv, det kan selv ved Optagelse af Ilt danne forskjellige Forbindelser, men det kan aldrig fuldbringe end sand anden Garve- proces og aldrig gjøre det færdig bark- garvede Overlæder fedt garvet. De fysiske Momenter i Barkgarvningen. Indtil nu have vi hovedsagelig beskjæftiget os med de kemiske Forvandlinger, som den ren- gjorte og afhaarede Hud lider i sine Æggehvide- legemer og i sin limgivende Substans, men førend vi gaa over til Hvidgarvningen, ville vi omtale