Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
Birkentheerolie bearbejdede Pelsværk, ere Pro-
dukter af Hvidgarveriet.
Tilberedningen af det hvidgarvede Læder, som
ogsaa kaldes alungarvet Læder, har utvivlsomt
sin Rod i den ældgamle Fremgangsmaade, som
havde til Øjemed, at Dyrenes Hud skulde gjøres
tjenlig til Menneskenes Beklædning, hvadenten
nu Haarene eller Ulden skulde blive siddende
eller ej.
Man lærte lidt efter lidt at behandle Huden
efter dens Bestemmelse, og gav saaledes det fær-
dige Læder de Egenskaber, der kunde svare til
civiliserede Folkeslags Fordringer.
Selvfølgelig har den Vej, man er gaaet, været
aldeles erfaringsmæssig; men bestandig er Til-
bered ningsmaaden af hvidgarvet Læder
forbleven den samme i sine Grundtræk,
som gaa ud paa, ved Indvirkning af Mine-
salsalte at omdanne Æggehviden ke-
misk; men paa samme Tid at blødgjøre
de Dannelser af den dyriske Hud, der
ere forblevne uberørte af Garveproees-
sen, og forhindre, at de klæbe fast til
hinanden; endvidere ved mekanisk Ind-
lejren af fremmede, den egentlige Garve-
proces fjernt staaende, Legemer, at ud-
polstre den garvede Huds hele Masse, og
saaledes gjøre den bøjelig og smidig, kort
sagt, frembringe et Læder, der er brug-
bart for Konsumenterne.
Sammenligne vi den Maade, hvorpaa Resterne
af Amerikas Urindvaanere garve deres Læder,
med den, vore nuværende Hvidgarvere benytte, saa
finde vi, at P'remgangsmaaden i Grundtrækkene
er den samme.
Huntes og andre lærde Rejsende fortælle os,
at Indianerne befri de Huder, der skulle garves,
for Støv og Smuds, og derpaa — saafremt Huden