Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

cc IC skal garves uden Haarene — lægge den i en Lud af Træaske, saalænge indtil Afhaaringen kan fuldbyrdes. Hvis Haarene skulle blive siddende, falder dette bort. Den rensede Hud bliver nu tæt belagt med en Blanding af Lerjord, Bøffel- exkrementer og Aske, og i nogen Tid holdt fugtig ved Paagydning afVand og Urin. Ægge- hvidelegemerne i Huden begynde nu at størkne. Naar dette er sket, saa ælter Indianeren den saa- ledes angarvede Hud med en Blanding af Ler og Dyrehjerne. Herved blive Hudlagene løsnede og holdte fjernt fra hinanden og den egentlige Læderhuds elastiske Strænge blive gjorte smi- dige. Han fortsætter denne Operation saa længe, strækker og river Huden saa længe i alle Ret- ninger, indtil den er bleven til tørt Læder, der er bøjelig i sine Huddannelser. Vore nuværende Hvidgarvere følge den samme Fremgangsmaade. De søge ved Ud- vandning at befri Huden for Blod og Smuds. Blodet maa især fuldstændig bortfjernes fra Huden, da der paa de Steder, som ere underløbne med Blod, efter Garvningen viser sig mørke Pletter. Dette er bestandig Tilfældet med styrtede Dyrs Huder, i hvilke Blodet er gaaet over i en tungt opløselig Tilstand. Vore Garvere betjene sig, til at afhaare deres Skind, af Salte af Alkalier *) eller alkaliske Jord- arter; de behandle ogsaa den rengjorte og af- haarede Hud med Lerjord og tilfører Huden, der skal garves ved Stampen, Træden og Ælten den saakaldte Næring, en Blanding af Mel og Ægge- blomme med en Tilsætning af Alun og Kogsalt. Efter Garveprocessens Slutning bliver, lige- *) Alkalierne ere: Kalium, Natrium, Lithrium, Cæsium, Rubimum, Tellur og Ammonium. Af de alkaliske Jord- arter er Kalken den vigtigste.