Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

60 Træk«, maa Huden inden Garvningen løsnes i sine inderste Lag. Det er endvidere nødvendigt at forhøje dette endnu mere ved selve den egentlige Garveproces. Begaar man nogen Fejl her, saa viser den gar- vede Hud sig haard, klæbrig, og ikke forskydelig i sin indre Bygning. Skal man, som Modsætning til dette strække- lige Læder, producere et fast, ikke strækkeligt alungarvet Læder, saa maa man undgaa, at Celleelementerne drives ud fra hinanden. Man borttager, som f. Ex. ved alungarvet ungarsk Læder, ikke Haarene ved Kalkning, men ved Abraseren, ja selv ved at bortskjære Epidermis fra den friske Hud, som er renset ved rask Ud- vanding, derpaa udsætter man Huden for Ind- virkningen af en varm Opløsning af Alun og Kogsalt, og lader de næsten uberørte Æggehvide- legemer strax størkne. Efter at dette er sket, giver man den stolledc Hud Fedt. I jo højere Grad, at den hvidgarvede Hud skal være strækkelig, desto mere maa Ægge- hviden i Huden opløses og udtrækkes af denne, for at de Hudlag, der sammenholdes af Ægge- hviden, kunne løsnes fra hinanden. Garveren ud- sætter derfor endnu en Gang den afhaarede Hud for en Kalkning, hvad enten nu Afhaaringen var hidført ved Hjælp af Ætskalk, Gaskalk, arseniksur Kalk, eller paa anden Maade. Her maa Garveren naturligvis ogsaa nøje afpasse Forholdene efter Øjemedet, da altfor megen Kalkning, navnlig ved finere, til Glacélæder be- stemte Skind, har til Følge, at Narven springer. Først derpaa gjør man det saaledes behand- lede Skind rent, det vil sige, man søger at bort- fjerne de vedhængende Kalkdele, dels ad meka- nisk Vej, ved Udvasken, Valken og Strygen,