Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

61 dels ad kemisk Vej, nemlig ved Hjælp af Klister, Sukker, Skarn- og Blodpulverbeitser. Bliver der noget Kalk tilbage i den rengjorte Hud, saa er det Skyld i, at det færdige Læder er haardt og klæbrigt at føle paa, og viser Narvbrud og Mør- hed. Vi finde dette kun altfor ofte paa to hinanden modsatte Steder, nemlig ved Klovene og ved Randene af det alungarvede Læders Bug- striber. Her blive i den til Garvning overgaaendc af haarede Hud, trods al anvendt Omhyggelighed i Udstrygningen, ofte smaa Kalkdele siddende. Kalkhydratct gaar let i Forbindelse med den Alun, man benytter til Garvningen, der danner sig svovlsur Kalk, og denne omhyller som et meget sprødt Dække de elastiske Strænge i den egentlige Læderhud. Bryder vi et Stearinlys midtover, saa ser vi, at Vægen, selv om det er en intet mindre en skør Bomuldsvæge, ogsaa gaar over. Det samme gjentager sig her med Skindet. Den skøre svovlsure Kalk (Gibs), som ligger omkring Traa- denc i Læderhuden, ligesom Stearinen ligger omkring Vægen, gaar let istykker, og Strængen, som ellers er sejg og bøjelig, maa nu følge Vægens Skjæbne. Hvidgarveren har selvfølgelig al Grund til, omhyggeligt at fjerne enhver Kalkdel fra Huden, og først, naar dette er sket, kan han begynde paa selve Garveprocessen. Han maa desuden sørge for, at den afhaarede Hud ikke tørres plet- vis, da saadanne Steder i garvet Tilstand vise sig blaa og mørke. De i Huden lejrede Kalk- dele ere her gaaede i Forbindelse med Kulsyren i den atmosfæriske Luft. Det samme gjælder, naar der i Beitsernc ved forudgaaende Ødelæggelse eller Forraadnelse er dannet »Propionsyre«. I det hele taget virke Forraadnelsesprodukter skadeligt, og frembringe