Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

62 ubehagelige, blaalige Steder med løs Narv. Disse Steder kunne endogsaa i det farvede Læder gjenkjendes paa de mørkere Farvenuancer. Vil Hvidgarveren have et rigtigt »fuldt« og strækkeligt Læder, saa overgiver han den rengjorte Hud paany til Klistcrbeitse, der er bragt i Gjæring, og i denne begynder Huden igjen at svelle. Cellevæggene skulle her presses ud fra hin- anden, saa at der kan skaffes Rum nok til, at senere hen Legemer, som ere aldeles fremmede for den egentlige Garveproces, kunne indlejre sig deri, og saaledes udpolstre Huden. Paa samme Tid gives der, ved Hudens lette Syrnen, Anstød til, at der senere hen i Garveprocessen foregaar en mindre Coaguleren i Æggehvide- stofferne. En ringe Tilsætning af Kogsalt, saavel som en Bortfjernen af Beitsen i rette Tid , sætter en Grænse for denne Svellen. En saaledes præpareret Hud maa ikke ud- sættes for et længere Ophold i Luften. Enhver Hentønen af denne vilde have en Sammen- skrumpen til Følge, og alt, hvad man har op- naaet, vilde saaledes være ødelagt. Den egentlige Hvidgarveproccs betinges af en kemisk Forvandling, en Coaguleren af Ægge- hvidestofferne, hvor selve Coaguleringen o'»- de Forhold, under hvilke Æggehviden størkner o" tørres, giver det færdige Fabrikat sit Greb. Og netop heri begrunde det hvidgarvede Læders Dyder sig, hvadenten Læderet nu frem- træder som Pelsværk, Saddelmagerlæder, Glace- eller Gedeskind. Hos dem alle maa den indre Textur hverken været svampet eller løs, eihellcr traadet eller ru, og endnu mindre hornagtig; Snittet maa vise et regelmæssigt, sluttet Hele, som holder, hvad den udvendige Beføling lover. Der, hvor Læderet skal besidde en vis Grad