Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
ubehagelige, blaalige Steder med løs Narv. Disse
Steder kunne endogsaa i det farvede Læder
gjenkjendes paa de mørkere Farvenuancer.
Vil Hvidgarveren have et rigtigt »fuldt« og
strækkeligt Læder, saa overgiver han den rengjorte
Hud paany til Klistcrbeitse, der er bragt i Gjæring,
og i denne begynder Huden igjen at svelle.
Cellevæggene skulle her presses ud fra hin-
anden, saa at der kan skaffes Rum nok til, at
senere hen Legemer, som ere aldeles fremmede
for den egentlige Garveproces, kunne indlejre sig
deri, og saaledes udpolstre Huden. Paa samme
Tid gives der, ved Hudens lette Syrnen,
Anstød til, at der senere hen i Garveprocessen
foregaar en mindre Coaguleren i Æggehvide-
stofferne.
En ringe Tilsætning af Kogsalt, saavel som
en Bortfjernen af Beitsen i rette Tid , sætter en
Grænse for denne Svellen.
En saaledes præpareret Hud maa ikke ud-
sættes for et længere Ophold i Luften. Enhver
Hentønen af denne vilde have en Sammen-
skrumpen til Følge, og alt, hvad man har op-
naaet, vilde saaledes være ødelagt.
Den egentlige Hvidgarveproccs betinges af
en kemisk Forvandling, en Coaguleren af Ægge-
hvidestofferne, hvor selve Coaguleringen o'»- de
Forhold, under hvilke Æggehviden størkner o"
tørres, giver det færdige Fabrikat sit Greb.
Og netop heri begrunde det hvidgarvede
Læders Dyder sig, hvadenten Læderet nu frem-
træder som Pelsværk, Saddelmagerlæder, Glace-
eller Gedeskind. Hos dem alle maa den indre
Textur hverken været svampet eller løs, eihellcr
traadet eller ru, og endnu mindre hornagtig;
Snittet maa vise et regelmæssigt, sluttet Hele,
som holder, hvad den udvendige Beføling lover.
Der, hvor Læderet skal besidde en vis Grad