Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
Forsøg, saa fremtraadte den skarpe Grænse
af det med Stivelsen gjennemtrukne Hudlag
umiddelbart og tydeligt for Øjet. Med kogt
Stivelse, altsaa Klister, var Resultatet det samme;
heller ikke under denne Form trængte Stivelsen
ind i det indre, kun indtog foruden Kjødsiden
ogsaa Narven en lille Smule.
Efter dette Forsøg kan der i Virkeligheden
ingen Tvivl være om, at Stivelsen ikke er nogen
Bestanddel af det med Mel garvede Læder, og
at det er aldeles unyttigt at anvende dette alene
som »Næring« i Stedet for Melet.
Skal Stivelsetilsætninger finde Anvendelse
med Fordel, saa maa følgende tjene til Rette-
snor :
Melets Stivelseindhold har den Opgave, at
forebygge en Sammenknytten af Lerjordforbin-
delserne (Alunet) og Gummibestanddclene uden-
for Huden, saa at disse sidste Bestanddele ved
Gniden og Trykken kan presses paa en ligelig
Maade ind i Huden. Vil man muliggjøre en
rigeligere Indlejring af disse Legemer ved Hjælp
af Stivelsetilsætninger, saa maa man pra samme
Tid ogsaa tilsætte Gummibestanddele i Form af
Gummi, og lade de andre Betingelser, som cre
nødvendige til Dannelsen og Optagningen af disse
Proteinforbindelser sammen med Lerjorden, op-
fyldes; man vil da faa et færdigt Fabrikat, der
er yppigt fuldt i Grebet og sluttet i den indre
Bygning. Vil Garveren paa samme Tid indlejre
andre Stoffer i den hvidgarvede Hud, Stoffer,
der staa den egentlige Garveprokes endnu fjer-
nere, som for Flxempel farvende Substanser, Bly-
salte, Parafiner og deslige, saa maa disse Stoffer
tilføres Fluden paa en Maade, der ikke staar
imod deres Befæstelse. Kemien skaber saadanne
Processer.
Læseren erindrer vistnok nogle Arbejder, der