Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

64 Forsøg, saa fremtraadte den skarpe Grænse af det med Stivelsen gjennemtrukne Hudlag umiddelbart og tydeligt for Øjet. Med kogt Stivelse, altsaa Klister, var Resultatet det samme; heller ikke under denne Form trængte Stivelsen ind i det indre, kun indtog foruden Kjødsiden ogsaa Narven en lille Smule. Efter dette Forsøg kan der i Virkeligheden ingen Tvivl være om, at Stivelsen ikke er nogen Bestanddel af det med Mel garvede Læder, og at det er aldeles unyttigt at anvende dette alene som »Næring« i Stedet for Melet. Skal Stivelsetilsætninger finde Anvendelse med Fordel, saa maa følgende tjene til Rette- snor : Melets Stivelseindhold har den Opgave, at forebygge en Sammenknytten af Lerjordforbin- delserne (Alunet) og Gummibestanddclene uden- for Huden, saa at disse sidste Bestanddele ved Gniden og Trykken kan presses paa en ligelig Maade ind i Huden. Vil man muliggjøre en rigeligere Indlejring af disse Legemer ved Hjælp af Stivelsetilsætninger, saa maa man pra samme Tid ogsaa tilsætte Gummibestanddele i Form af Gummi, og lade de andre Betingelser, som cre nødvendige til Dannelsen og Optagningen af disse Proteinforbindelser sammen med Lerjorden, op- fyldes; man vil da faa et færdigt Fabrikat, der er yppigt fuldt i Grebet og sluttet i den indre Bygning. Vil Garveren paa samme Tid indlejre andre Stoffer i den hvidgarvede Hud, Stoffer, der staa den egentlige Garveprokes endnu fjer- nere, som for Flxempel farvende Substanser, Bly- salte, Parafiner og deslige, saa maa disse Stoffer tilføres Fluden paa en Maade, der ikke staar imod deres Befæstelse. Kemien skaber saadanne Processer. Læseren erindrer vistnok nogle Arbejder, der