Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Tillæg til „Nordisk G-arvertidende“ Nr. 5. 65 fremkom for en Snes Aar tilbage; disse Arbejder vare forfærdigede af Bøffelhorn, men lignede det mest blændende hvide Elfenben. For at Bøffel- hornet kunde faa dette Udseende, lagde man det først i en Opløsning af Blysalte, og naar det havde ligget en længere Tid deri, behandlede man det paa samme Maade med Svovlsyre. Der dannede sig nu Klorbly i det faste Bøffelhorns Porer, og det var dette Klorbly, der gav Hornet Elfenbensfarven (Bulletin de la société dencour- agements 1865 Side 751). Her ved Huden har man endnu en Ting at sørge for, nemlig at de Stoffer, som man indlejrer mekanisk i denne, paa ingen Maade maa berøve den sin smidige, bøie- lige Natur; de skulle ligge løst og «amorft» (ikke krystalliseret) i den. Lad os under Miskroskopet betragte Ægge- hvide, der, under rigtige Forhold, er coaguleret ved en Alun- eller Kogsaltopløsning. Vi se her Æggehviden i tørret 1 ilstand, og opdage ingen haarde, kantede Legemer eller haarde Former deri. Det saaledes dannede Coagulum ligger amorft og rigelig gjennemtrukket med Vandfurer for os i sin løsnede Tilstand, og har et ganske andet Udseende end de stivnede Æggehvide- legemer. Skal det færdige, garvede Læder besidde et godt Træk og skal det være let strækkeligt, saa maa disse indlejrede Legemer, de elastiske Strænge og Cellevæggene kunne bevæge sig let og villigt ved Siden af hinanden. Garveren søger derfor at glatte disse, og bortrydde alle ru og haarde Former; hertil benytter han sig al Ægge- blomme. Knapp betegner Æggeblommens Værd som tredobbelt; for det første indeholder den Æggehvide, for det andet Æggeolie og for det tredie befinder denne Æggeolie sig i naturlig