Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Emulsion. Æggeblommen forvandler sig, ved
den Alun- eller Kogsaltopløsning, man under Til-
beredningen tilsætter som Næring, til et volumi-
nøst Nedslag, som den rensede og afhaarede
Hud ved Æltning indsuger begjærligt; desuden
bliver det, ved den Æggeolie, der findes i natur-
lig Emulsion, muligt at give Huden Fedt, uden
at den viser sig fedtet at føle paa, at oliere de
elastiske Strænge, og at gjøre det Indre af Læ-
deret let bevægeligt.
Den Dosis Æggeolie, der er givet Huden, er
saa ringe (Knapp har angivet Olieindholdet af
en Æggeblomme til 4,5 Gram), at der ikke finder
nogen Smøren Sted, saaledes som vi lærte
at kjende ved det barkgarvede Overlæder; allige-
vel er det nok til at glatte Skindet og gjøre det
bevægeligt i sine indre Hudlag.
Æggeolien, som befinder sig 1 Æggeblommen,
har endnu en Egenskab, som har en overordent-
lig stor Betydning for Fremstillingen af godt
Glacé- og Gedeskind. Dens Hovedværd bestaar
i, at den ved Sønderdeling opretholder Molc-
cularattractioncn *) under Garveprocessen og saa-
ledes muliggjør og begunstiger en Indtrængen i
Huden af Garvcvæske, af Lerjordforbindelser med
Melets Gummibestanddele og af Æggehvide.
Overalt, hvor Garveren ved Fremstil!ingen af
Glacé-og Gedeskind vil spare paa Æggeblommen
uden nogen Erstatning, vil han ikke blot faa et
magert, men ogsaa et plat, ja ofte et klæbrigt
Læder. Plat og uudpolstret ligger det for ham
og mangler det «fulde Greb» og den fede Garv-
ning», til Trods for, at det alligevel er fuldstæn-
dig gjennemgarvet. Ethvert Forsøg paa at er-
*) Jo lettere to Stoller gaa i Forbindelse med hin-
anden, desto større er deres Molccularattraction j: Til-
trækningen mellem Smaadelene. 0. A.