Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

68 Virkning ved Stoffer, der opløses i Olien, men ikke i Vand; det skal desuden være Stoffer, der for sig alene, selv i deres findelte Tilstand, skal kunne bringe Hudens Æggehvide til at coagulere og derved svulme stærkt op. Derved ere de Betingelser, som Æggeolien indeholder, opfyldte. Anvender man Emulsionen af en saadan sam- mensat Forbindelse, saa giver denne fuldkommen Erstatning for Æggeblommen, som man forhen har holdt for uerstattelig. Lad os nu vende tilbage til de egentlige Garveprocesser ved det alun- eller hvidgarvede Læder. At den kemiske Forvandling i den h v i d g a r v e d e Hud kun g a a r for sig i dennes Æggehvide, at den 1 i m g i v e n d e Substans forbliver uberørt af Garve- processen, kan vi let bevise: Alun, Kogsalt, Æggeblomme og Mel ere ikke i Stand til at udøve nogen som helst ke- misk Virkning paa den limgivende Substans; de ere ikke i Stand til at opløse denne, ikke heller reagere de paa den, hvad enten de blive tilsatte enkeltvis, to og to, eller alle tilsammen. Alun derimod indvirker alene eller i Forbindelse med Kogsalt paa Æggehviden og bringer den under visse Forhold til at coagulere. Det hvidgarvede Læders Natur svarer ogsaa til det ovenfor sagte. Koger man Huden i Vand, vil den limgi vende Substans, der er bleven ube- rørt af Garveproccsscn, uden videre forvandle sig til Lim. Behandler man Huden med Eddike, eller endnu bedre med Smørsyre, vil den lim- givende Substans efter kort Tids Forløb opløse sig. Garvesyre viser den i Filtratet indeholdte Lim i den os bekjendte karakteristiske Form. Vi ville nu eftervise, hvorledes Æggehviden forvandler sig ved Garveproccsscn, og hvilken