Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme
Forfatter: J. C. H. Lietzmann
År: 1882
Forlag: L. A. Jørgensen
Sted: København
Sider: 309
UDK: 675
Oversat og bearbeidet efter den tydske original, af Aage W. Petersen, Cand. Phil.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
af Salmiakken og denne indgaar i en uopløselig
Forbindelse med Æggehviden.
Kløversyre bringer kun Æggehviden
til at coagulere i stærke Portioner. Sætte
vi nu concentreret oxalsurt Kali til Æggehviden,
vil den ikke coagulere; sætte vi derimod Eddike-
syre hertil, saa vil Eddikesyren fortrænge Kløver-
syren fra det oxalsure Kali, og da den er con-
centreret, vil den bringe Æggehviden til at
coagulere.
Svovlsurt Natron og Æggehvide vise intet
Spor af Coaguleren. Ved Tilsætning af Eddike-
syre vil Æggehviden heller ikke coagulere, da
den svovlholdige Syre ikke alene kan bringe den
til at størkne.
Vi finde altsaa her de samme Resultater
som ovenfor, hvor den stærkere Syre fordriver
den svagere.-
Den Hovedrolle, somKogsaltet spil-
ler i Hvidgarveriet, skylder det sin
Klorbrintesyre. Kogsaltets Klorbrinte-
syre gaar i kemisk Forbindelse med
Hudens Æggehvide og garver den.
I Alungarveriet fortrænges den som den
svagere Syre af Kogsaltet, idet den stærkere
Syre, Alunets Svovlsyre, kommer til, i Hvidgar-
veriet fortrænges den som den stærkere Syre,
idet den svagere Syre, Eddikesyren, kommer til.
Garveren benytter ved Alungarvningen Alunet
paa Grund af, at det indeholder Lerjord; han sætter
Kogsalt i stor Mængde til Alunet, dels
for at det kemisk kan omdanne Hudens
Æggehvidestoffer, dels for at det kan
fælde de svovlsure Lerjordforbindelser,
og dels for at det kan udskille Lerjord-
hydrat.
Ere Alunopløsninger bievne benyttede flere
Gange, saa miste de ved den hyppige Tilsætning