Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

75 det første, naar den svagere Syre danner, med et opløseligt Salt som Basis, en uopløselig For- bindelse. Saaledes vil for Exempel ved Blyhvidt- fabrikationen den svagere Syre, Kulsyren, uddrive den stærkere, Eddikesyren. For det andet vil den svagere Syre træde i Stedet for den stærkere, naar der til en Blanding af de to Syrer kommer et tredie Legeme, der med den den svagere danner en opløselig Forbindelse, medens det med den stærkere danner en uopløselig. I dette Tilfælde vil altid den uopløselige Forbindelse fremstaa. Dette bekræftes ved følgende Experi- ment: Sætte vi opløst Kogsalt til en klar Ægge- hvideopløsning, vil denne ikke størkne. Sætte vi nu Eddikesyre til, vil den strax størkne. Ed- dikesyren træder her i Stedet for Klorbrinten, som gaar over paa Æggehviden, og bringer den til at coagulere. I Garveriet er dette praktisk gjennemført ved Fabrikationen af fint Pelsværk. Tager man Bernstensyre, Citronsyre o. fl. a. i Stedet for Eddikesyren, faar man det samme Resultat. Tage vi i Stedet for Kogsaltet andre Stoffer, saa ville de ovenfor anførte Kjendsgjerninger ogsaa finde Sted. Sætte vi en svag Dosis liddikesyre til en Æggehvide- og Alunopløsning, vil der dannes et Coagulum, som klisteragtigt, stivt og i store Mængder afsætter Lerjordhydrat og størknet Æggehvide. En Æggehvideopløsning vil ikke størkne ved Salpeter alene, men først, naar man sætter Ed- dikesyre til. Det samme bemærke vi, naar vi sætte Ammoniak og Eddikesyre til Æggehviden. En svovlholdig Syre bringer ikke Ægge- hviden til at coagulere; sætte vi hertil Salmiak, saa fortrænger den svovlholdige Syre Klorbrinten