Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

T Praxis forbinde, som vi tidligere have bemærket, Lerjordhydraterne sig, ikke alene med Hudens, men ogsaa med Melets og Æggeblommens Ægge- hvide, og tilføres Huden mekanisk i deres For- bindelser med den sidste. Førend denne meka- niske Indlejren kan finde Sted, maa der være skaffet Plads til den. I en godt kalket og om- hyggelig renset Hud er det Æggehviden, som skaffer Plads, idet den under Størkningen svul- mer stærkt op og holdes adskilt i sine Molekuler af Olien, som skyder sig ind. Garveren sveller derfor Huden i gærende Proteinlegemer endnu en Gang inden, ja endogsaa under visse Omstæn- digheder under selve Garveprocessen, og gjør den saaledes modtagelig for den videre Proces. Han stamper, støder og træder Skindet, som skal garves, og trykker saaledes Lerjordforbindelserne ind i Huden; alle disse Operationer blive fore- tagne i Væsker, som ere blodvarme, o: som have en Temperatur paa ca. 30° Reamur. Denne høje Temperatur er strengt nødvendig for at det hele skal kunne lykkes; den bevirker, at de anvendte Salte lettere opløses, at de virkende Stoffer let- tere trænge ind i 1 luden, at Æggehviden lettere svulmer op og at Skindet bedre giver Plads til L e rj o r d hy d r ate r n e. Garveren har endnu et at sørge for, nemlig, at de Stoffer, som ere bievne mekanisk indlejrede i I luden, forblive i denne. Han kan ikke, som i Barkgarveriet, ved Stampning og Udvaskning, udvaske det færdig garvede Læder. 1 lan maa farve sine Glacé-Lædere paa en saadan Maade, at «det Garvede ikke falder af dem»; thi paa samme Maade at disse Lerjordfor- bindelscr ere komne ind i Huden, paa samme Maade kunne de ogsaa komme ud af den. Hvis dette sker, maa man endnu en Gang