Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

gc tilføre Huden «Næring», d. v. s. Lerjordhydrat, paa den tidligere omtalte Maade. Ved Farvningen af alungarvet Handskelæder maa Skindet først renses og saavidt muligt lige- lig gjennemvædes. P'or at bevirke dette, træder Arbejderen det gjennemfugtede Skind med Fød- derne, indtil det ikke mere viser hvide Pletter. Herved vil en Del af de Protein- og Lerjord- forbindelser, som den «fede Garvning» har ind- lejret mekanisk i Huden, trækkes ud af denne, og der maa nu, under vedvarende Træden, til- fores Huden nye Tilsætninger af Æggeblomme og Mel. Tilsætningen af Æggeblomme er nød- vendig, og her kan man ret se, hvilken Opgave Æggeblommen har ved Tilberedningen af alun- garvet Læder. Dens Olieindhold skal i sin fine Sønderdeling opvække og begunstige Molekular- virksomheden paany, saaledes at Lerjordforbin- delserne kan tilføres Huden med Æggeblommens Æggehvide eller med Melets Gummi, thi det er nemlig kun Lerjorden, der er trukket ud af Huden. De mekanisk indlejrede Legemer kunne vel udtrækkes af Huden, men Hudens Æggehvide- legemer, som ere forvandlede kemisk ved Garvc- processen, forblive i det færdig garvede Læder. Et herunder hørende interessant Forsøg kan man anstille, enten med en alungarvet Hud eller ogsaa med Æggehvide, der er bragt til at størkne ved Hjælp af en Alun- og Kogsaltopløsning, paa den Maade, at man udsætter disse to Legemer for en Indvirkning af Eddike- eller Smørsyre. De kemisk forvandlede Æggehvidestoffer forholde sig her næsten neutrale. Den sidste Operation, som Garveren har at foretage med det garvede Læder, er Stoll- ningen, det vil sige en mekanisk Adskillen af de indre Hudlag, som ere bievne sammenklistrede