Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

Tillæg til „Nordisk Garvertidende“ Nr. 6. 81 ved Tørringen. Under dette Arbejde maa l inden være let fugtet, for at Huddannelserne, der i tor Tilstand ere skøre, kunne give efter; derved faar Læderet det gode «Træk». Naar dette er sket, bortfjerner Arbejderen de vedhængende Dele af Underlagsvævet, enten ved Hjælp af et skarpt Instrument, eller ogsaa ved en Dollirmaskine. Alle andre Arbejder med den videre Appre- tur for Øje, saasom Glacering, Farvning o. s. v., have intet at gjøre med de Processer, med hvilke vi her beskjæftige os. Man har ofte tænkt paa, at benytte Salte' af tunge Metaller ved Garvningen i Stedet for Alunet, og de garvende Egenskaber ved Jern- oxyd- og Chromoxydsaltene synes ogsaa at tale derfor. Efter Tørringen har imidlertid Læderet, der er garvet med disse Stoffer, et plat, sæt, narvskørt Udseende, selv om der har været meget lidt eller slet ingen fri Syre i Garvevæsken. Bliver der nu til en saltsur Opløsning af Oxydet før Garvningen sat saameget Soda eller Æts- natron, som Opløsningen kan optage, uden at der kommer noget blivende Bundfald, saa har man her to Fordele, nemlig dels, at Oxydet i denne Forbindelse lettere og rigeligere aflejrer sig i Huden, og dels, at den sure Reaktion bliver ophævet. Men selv dette Læder bliver «plat og magert». Æggehvidestofferne ere i begge Til- fælde kemisk omdannede, men der mangler ved Metalsaltene de polstrende Momenter», som Ler jordhydraterne i Alunet frembyde. Metaloxyderne lade sig, ligesom Lerjordfor- bindelserne, indlejre i Huden. Knapp siger herom: «Blandt alle de Metaloxyder, der her Iran 6