Læderets Fysiske og Kemiske Bygning og Garverprocessens Indvirkning på Samme

82 Være Tale om, synes kun Lerjord-, Jern- og Chromoxyd at være skikkede til Garvning. De ere uopløselige i Vand, i tør Tilstand mere vox- agtig bøjelige end skøre, og de have den Fordel, at kunne danne Forbindelser, der ere opløselige i Vand.» Til denne nye Garvemaade skaffer man sig (efter Knapp) to Bade, det ene af Sæbevand, det andet tilberedt af Saltopløsninger, med Til- sætning af Soda eller Ætsnatron. Til Sæbebadet maa man hellere bruge Smøresæbe, som er fuld- stændig opløseligt, end haard Sæbe, der kun er delvis opløselig i Kulden. Disse Sæbebade maa være fortyndede, de maa ikke indeholde mere end x/so—730 Sæbe, naar de ere tilberedte af Sodasæbe, og de maa kun holde en Temperatur af 300 R. Den garvende Saltopløsning maa ligeledes kun indeholde 3/20 deraf. Nu bringer man først den rengjorte, afhaarede Hud ned i Saltopløsningen, bevæger den flittigt deri, og slaar den oftere op, indtil den er helt trukken fuld og fuldstændig imprægneret; hertil er en å to Gange fire og tyve Timer tilstrække- lige. Naar man sidste Gang har ladet den drive af, lægges den i lige saa lang Tid i Sæbebadet, for fuldstændig at blive garvet. Efter Garvningen blive Huderne skyllede og tørrede. Knapp siger endvidere: «Betjener man sig til denne Garvemethode af Sæbe og det garvende Salt op- løste i Vinaand, saa er dette Garvningens Højde- punkt af Hurtighed og Fuldstændighed; Læderet kommer saa at sige allerede tilberedt ud af Væ- sken, det er blødt og smidigt; det med Alun og Sæbe garvede Læder er hvidt, skinnende og fidtet at føle paa; det med ren Alun garvede Læder er mere tørt og stivt; Jern- og Chrom- oxydlædcret forholder sig som det Læder, del- er garvet med Alun og Soda. Garver man Hu- der med Jern- og Chromoxyd alene, bliver Farven,