Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1900

Forlag: Mælkeitidende's Forlag

Sted: Odense

Sider: 39

UDK: 334(489) Bøg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
37 tal var 70,967, medens der var 578,479 Køer og 205,280 Stkr. Ungkvæg under 3 Aar. — I Forhold til AntalletafKøerne udgjorde saaledes Antallet af Stude og Tyre den Gang i det egentlige Danmark 12,3 pCt. eller ca. men i Jylland imellem | og og i Aalborg Amt endog 39 pCt., i Tisted Amt 35 pCt., i Viborg Amt 36 pCt., i Ringkjøbing Amt 24 pCt., men i A ejle, Skanderborg, Randers og Hjørring Amter kun 14—15 pCt. og i Aarhus Amt endog kun 5 pCt. Interessant er det nu at sé, at det samme Forhold imel- lem Antallet af Stude og Tyre og Antallet af Køer vedblev at bestaa omtrent uforandret, alt imedens Bestanden af Horn- kvæg voksede, og først 1888, efter Andelsmcelkeriernes Frem- komst, er der en stærk Nedgang i Studenes Antal. — Om det forholdsvis lille Antal af voksne Dyr og særlig af Stude i 1871 maa det bemærkes, at det uden Tvivl skyldes den tørre Sommer i 1868, som gav en saa lille Afgrøde, at man om Efteraaret maatte formindske Besætningerne og derfor slagt- ede fortrinsvis en Del Studekalve og unge Dvr, som ingen vilde kjøbe, og som vilde været bleven voksne til Tællingen 1871, hvis man havde kunnet overvintre dem til 1869. — End videre kan det bemærkes, at den forbigaaende Stigning i 1893 i Antallet af Tyre og Stude formentlig skyldes en kort- varig og livlig Efterspørgsel fra England efter unge Dyr til Fedning, der foranledigede, at nogle Opdrættere antog, at Studenes Tid vilde komme igjen, og derfor lagde en Del Stude til; men 4. Febr. J892 kom det engelske Forbud mod fri Indførsel af klovbærende Dyr fra Danmark. De unge Stude kunde derfor ikke exporteres og fik saaledes Lov til at blive voksne og senere fedede her i Landet. Det er kun faa Herregaarde, der i de sidste 20 Aar er gaaet over fra Studehold til Køer, og det er i det hele kun faa Heuegaarde, der har forøget deres Kobestond i dø sidste 20 Aai, idet de flssto ollGredé tidligere vor kommen til at have lige saa mange Køer som nu. Den største Del af Til- væksten i Koernes Antal fra 1881 til 1898 skyldes de mindre og de mindste Landbrugere, der efter Andelsmælkeriernes Fiemkomst har lagt sig efter at forøge Mælkeproduktionen. Og betegnende for den Stilstand, der var i Udviklingen inden Andelsmælkeriernes Tid, er det, at Koantallet i Landet var meget nær det samme 1876 og 1881, medens dog Besæt-