Andelsmælkerierne
og deres Betydning for det danske Landsbrug Udvikling

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1900

Forlag: Mælkeitidende's Forlag

Sted: Odense

Sider: 39

UDK: 334(489) Bøg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
39 tagende. Oljekager fandt derimod ikke saa hurtig udstrakt Anvendelse, — det var i Begyndelsen fortrinsvis Hørfrøkager til Fedning og Rapskager i begrænset Mængde til Malke- køer, — men efter som Aarene gik, lærte man at værdsætte mange andre Sorter Oljekager, og navnlig Bomuldsfrøkoger, som meget fordelagtige at anvende ved Siden af Rodfrugter, og Tabellen viser, at Mængden af Oljekager er stegen stærkt i de senere Aar og endnu er stadig stigende. Det er umuligt at opgjøre blot med tilnærmelsesvis Nøjagtighed for hele Landet, i hvilken Grad Besætningernes Fodring er bleven forbedret i de sidste 20 Aar, men det er en Kjendsgjerning, hvad Tabellen over Indførselen af Korn, Oljekager og Klid ogsaa viser, at en betydelig Forandring har fundet Sted. Nu er det en stor Sjældenhed at sé et sultfodret Kreatur, og noget af det bedste ved hele Udvik- lingen er just det, at Produktionen er stegen meget stærkere, end hvad Antallet af Køer angiver, idet alle de smaa Land- brugere hurtigt har fundet deres Fordel ved at give hver enkelt Ko en meget bedre og mere ligelig Ernæring hele Aar et rundt, end hvad der før var Tilfældet. Paa mange Steder er i Løbet af faa Aar det gjennemsnitlige Mælkeudbytte af hver Ko mere end fordoblet, og Interessen for Kvægets For- bedring ved Udvalg og god Opdrætning er bleven vakt sam- tidig med, at man har faaet Tillid til Sammenslutningernes Be- tydning paa mange forskjellige Omraader, hvor den enkelte Mand ikke alene kan løse den Opgave, der ligger for. Kvægavlsforeninger og Kontrolforeninger indeholder i sig, ligesom de tilsvarende Foreninger for Hesteavl og et forbedret Svinehold og Fjerkræhold m. m., store Muligheder for Fremskridt, som der nu kan være Haab om at faa ud- nyttet til betydelig økonomisk Fordel, baade i Retning af forøget Indtægt og færre Tab og Skuffelser, — og ligesom Sultfodringen er ophørt i Staldene, saaledes kan nu Rov- driften forlades i Marken. Den forøgede Gjødningsproduk- tion er en sikker Vej til at bringe Jorden i bedre Kultur, °g jo bedre Fremgangen i Besætningens Ydeævne udvikler sig, desto mere fordelagtigt vil det blive for Landmanden at anvende Flid og Omhu paa at holde Jorden rén og fremelske store Afgrøder af Rodfrugter, Græs og andre Foderplanter.