Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

96 betegnet ved givne Værdier for (7x(p), faar vi ved Hjælp af Ligningerne (25). (27), (28), (29), (30) og (31) 00 og - +/^2(r) = - + £i(p) 0(P, r}dp (32) — / (r) = — £2 (r) F(f) + J £2(p) <2(P. 0 (33) Idet Ligningerne (32) og (33) til Bestemmelse af ^(r) og £2(r), som man ser, ganske svarer til Ligningerne (4) og (5) Side 82 til Bestem- melse af ip»! (r) og 4*2 (r)> faar man her paa ganske samme Maade som ved disse Ligninger £10) = (£x(r))tl ■ Ft(r) + (£x(p))tl • öi(p, r)dp, (34) hvor Fx (r) og Qr (p, r) betegner de samme Funktioner som i Ligningen (6) Side 82. Ved Hjælp af Ligningerne (23), (30) og (34) samt Lig- ningen (7) Side 82 faar vi nu Idet vi nu antager, at Tiden S er saa lang, at gx(t) indenfor denne Tid ikke alene antager alle mulige Værdier, som den kan antage, men antager enhver af disse saa mange Gange, at man kan regne, at den har haft denne Værdi, med Bevægelsesmængden fordelt paa de enkelte Elektroner paa alle mulige Maader, vil man kunne indsætte Udtryk- ket (35) i Ligningen (22) i Stedet for Integralet i denne Ligning med Hensyn til Z2; vi faar derfor CO Gk (r) Px (r) dr ] dtx. J /‘i 0 (36) Som man ser, har vi nu opnaaet, at Størrelsen under Integraltegnet er henført til samme Tidspunkt, og derved er Opgaven blevet over- ordentlig meget simplificeret.