Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

14 vægelse og af den drejende Bevægelse er uafhængige af hinanden. — Efter den statistiske Mekanik vil nu den kinetiske Energi, der svarer ti! en saadan Drejning, dersom der skal være statistisk Ligevægt, i Middel være ligesaa stor som den, der svarer til den fremadskridende Bevægelse. Man kan imidlertid næppe tilskrive Elektronerne en saadan Bevægelses- energi, hidrørende fra Drejninger omkring deres Tyngdepunkter. Det er nemlig, som bekendt, ved Forsøg over Forholdet mellem Luftarternes Varmefylde ved konstant Tryk og ved konstant Rumfang vist, at Mole- kylerne af saadanne Luftarter, hvis Molekyler antages at bestaa af et enkelt Atom — hvilke Molekyler dog sikkert maa antages at danne langt mere udstrakte Systemer end de enkelte fri Elektroner —, ikke besidder en saadan Energi. Dersom der virker ydre Kræfter, og Metallets Temperatur og kemiske Sammensætning ikke er ens i alle Punkter, vil Hastighedsfor- delingen ikke mere udtrykkes ved Ligning (i), men ved Ligningen /=/. + *, (3) hvor /Ö betegner den samme, af Metallets Natur og Temperatur i det betragtede Punkt afhængige, Funktion af x, y, z, %, i] og som ud- trykkes ved højre Side af Ligningen (i), medens ib efter de i det foregaaende omtalte Forudsætninger vil være en Størrelse, der kun er meget lille i Sammenligning rned det første Led. Ved alle de følgende Beregninger skal vi nu se bort fra saadanne Led, der forholder sig til de betydende Led som i>) til f\ derved faar hele Theorien en meget simpel Karakter, og de søgte Udtryk for Elektricitets- og Energistrømningen bliver lineært afhængige af Stør- relsen af de ydre Kræfter, Temperaturvariationerne o. s. v. Disse Resultater, der saaledes direkte udledes udfra Karakteren af det hele Billede, som Elektrontheorien lægger til Grund, svarer fuldstændig til, hvad man finder ved Forsøgene. Man finder f Eks. saaledes den elektriske Strøm, saa nøje som man kan maale, fuldkommen propor- tional med den elektriske Kraft indenfor de meget vide Grænser, indenfor hvilke Forsøgene er bievne anstillede Idet vi nu gaar over til de nærmere Beregninger, skal vi betragte to forskellige Tilfælde, nemlig først det simplere Tilfælde, ved hvilket de fri Elektroner under langt den største Del af deres Bevægelse ikke paavirkes af Kræfter fra Metalmolekylernes og de andre Elektroners Side, og ved hvilket hele Vekselvirkningen mellem Elektronerne ind- ’) Se f. Eks. E. Lecher: Sitzungsber. d. Wiener. Akad. d. Wiss., math. nat. Kl., Bd. 116 Abt. II a, p. 49, 1907.