Studier over Metallernes Elektrontheori
Afhandling for den filosofiske Doktorgrad

Som et enkelt Eksempel paa en Bestemmelse af Størrelserne Alf og A,, skal vi her betragte det simple Tilfælde, hvor Metalmole- kylerne antages at være faste Kraftcentrer, der paavirker Elektronerne med Kræfter, der forholder sig omvendt som den %te Potens af Af- standen, og hvor man ser bort fra Vekselvirkningen mellem Elek- n—5 tronerne indbyrdes. I dette Tilfælde har vi (se Side 33) F(r) = C• rD-J og Q (p, r) = o (og altsaa S (p, r) = o). Vi faar derfor OO _ i f 2±1 ^Kl2kT\^^l 2n =----rr— — Ir n 1 e 2;/ dr --— — )n~x ------ 3/t?^ C J 3røC \ m / -1- \n—1 o OO 1 f ’SL 27TE^ (2kT\— \ r n —1 e M dr — __ ------- jn—i p 0--- - J 3 1 C \ m / -1 \ «■— 1 o . 271 k — • -------- — n — i 8 (6) IkW OO [ C ZH—2. —mr . ntnK /2kT\3p 1 av q cj 3TC [~A o = A . 2n ~ *) T 1 \n — i)2 e2 Vi skal nu betragte det Tilfælde, hvor Metalmolekylerne antages at være saa nær inde paa hverandre, at Elektro- nerne under en stor Del af deres Bevægelse er under- kastede Virkningerne af de fra Molekylerne udgaaende Kræfter. I Modsætning til, hvad der fandt Sted ved det ovenfor behandlede simplere Tilfælde — adskilte Sammenstød —, kan vi her, som omtalt i forrige Kapitel, ikke angive en almindelig Ligning til Bestemmelse af Elektronernes Bevægelsesmængde, og vi kan derfor ikke her angive den fuldt almindelige Form for Udtrykkene for Elektricitets- og Energistrømningen. Vi har kun udledt Betingelsesligninger for Bevægelsesmængden under visse indskrænkende Antagelser, nemlig at Metalmolekylernes Kraftfelter kan betragtes som stationære, og at Vekselvirkningen mellem de fri Elektroner indbyrdes kan regnes for forsvindende i Sammenligning med Virkningen mellem Metalmole- kylerne og Elektronerne De følgende Beregninger omhandler derfor kun dette sidste Tilfælde.