Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

101 nedad, da Rodenden er den stærkeste at ramme paa. Tildannelsen af Pælens øvre Ende bestaar hovedsagelig i en Afskæring, vinkelret paa Pælens Akse. Som oftest lægges der under Ramningen en stærk Smedejernsring omkring Pælehovedet. Ringens indvendige Flade er kegledannet, for at Ringen efter Pælens Ramning let kan tages af og benyttes ved en anden Pæl. Ved Spunsplanker kan benyttes en af- lang Ring, undertiden omfattende to Planker. I den nyeste Tid er man i Stedet for Træpæle Jernbeton- begyndt at anvende Pæle af Jernbeton, hvilket Materiale Pæle, har den Fordel fremfor Træ, at Pælene kan anvendes uafhængigt af Grundvandets Beliggenhed. Pælenes Tværsnit er som Regel kvadratisk eller cirkulært (Fig. 87), og Armeringen bestaar af 4 eller 8 Rundjerns- stænger tæt ved Pælens 'Ydersider; Jernenes Tværsnits- areal i Forbindelse med Betontværsnittet er bestem- mende for Pælens Bæreevne. Jernene sammenholdes med Bindsler af 5 ä 7 mm Jerntraad i 15 — 35 cm Afstand, eller der lægges — som ved de cirkulære Pæle — en Besnøring af 5 mm Rundjern omkring Armerings- jernene i stejle, spiralformede Vindinger. I Pælens Spids samles Rundjernene i en Sko, der eksempelvis kan se ud som vist i Fig. 88. Pælene rammes med en almindelig Rambuk lige- som Træpælene, kun maa der imellem Ranislaget og Pælehovedet indskydes et fjedrende Mellemlag, der f. Eks. kan bestaa af Savsmuld, for at Betonen ikke skal knuses, ligesom Pælens Hoved af samme Grund maa indesluttes i et stærkt Hylster. Ramslaget er som Regel betydelig vægtigere end ved Træpæle, nem- lig 1500—4000 kg, men Faldhøjden er til Gengæld langt mindre, nemlig 1,0 å 1,5 m. Naar Pælen ram-