Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

100 Pælens Spids. en stærk Bolt gennem begge Tvingerne i ringe Af- stand fra den sidst anbragte Pæl; mellem denne og Bolten drives en Trækile fast, hvorefter Ramningen kan begynde. Ved høje Spunsvægge er det desuden nødven- digt at have bevægelige T vingere, der anbringes ved Pælenes øverste Ender og følger med ned, efter- haanden som Væggen rammes ned i Grunden. Efter fuldført Bamning anbringes Tvingerne oftest til Spunsvæggen og tjener til at støtte denne. Pælene rammes ikke straks til fuld Dybde, men der rammes lidt paa dem alle, hvorefter der begyndes med den første igen; man opnaar herved, at Pælene lettere beholder deres indbyrdes Stilling under Bamningen. Før Ramningen spidses Pælene ofte; dette er dog ikke nødvendigt, naar Grunden bestaar af Sand, men i Ler maa Pælen spidses. Spidsens Formaal er dels at lette Pælens Nedtrængen i Grunden, dels at styre Pælen. Ved runde og kvadratiske Pæle gøres Spidsen pyramideformet, og dens Længde er i Reglen 1,5 å 2 Gange Pælens Tykkelse (Fig. 84) Spunsplanker spidses som vist i Fig. 85, for at de kan faa en Tilbøjelighed til at trykke sig ind imod de allerede rammede Planker. I meget haard Grund kan det blive nødvendigt at forsyne Pælen med en Spids, en Pælesko, hvoraf der haves forskellige Slags. En af de simpleste er vist i Fig. 86. Den bestaar af en firsidet Spids med fire Smedejernsflige, ved hvis Hjælp Skoen befæstes til Pælen. Dersom det er nødvendigt at bruge Pæle- sko til Spunsplanker, laves de i Reglen af Pladejern. I Almindelighed rammes Pælene med Topenden