Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

41 paa Afstande fra 500 til 1600 m, og at Dampkraft er for- delagtigst ved .lordmængder større end 40000 m3 og Flytteafstande større end 500 m. Vognene er firhjulede og oftest indrettede til at tømmes ved Tipning enten om en Akse parallel med Hjulakserne, eller hyppigere om en Akse, vinkelret paa disse. Der anvendes undertiden ogsaa Vogne, som efter Ønske kan tippe i den ene eller den anden af de nævnte Retninger. Bruges den førstnævnte Slags Vogne, maa de en for en føres hen til Enden af Sporet og tippes. Den anden Slags, som tippes til Siden, egner sig bedre for lange Tog. Undervognens Ramme bygges enten af Træ eller Profiljern. Den bærer faste Lejer uden Fjedre. Rammens Længdestykke og Lejerne anbringes i i Reglen uden for Hjulene. Disse er af Støbejern, fastkilede paa Staalaksler og forsynede med ind- vendige Styrekranse ligesom Hjulene paa almindelige Jernbanevogne. Vognkassen kan udføres enten af Træ eller Pladejern. Dens Størrelse afhænger særlig af Trækkekraften. Til Haandkraft kan Vognen ikke godt være større end 1,5 ms. Med denne Størrelse kan regnes, at hvert Læs tager 1 m3 Jord, maalt i fastlejret Tilstand. Ved Transport med Hestekraft kan Vognen have samme Størrelse eller 5O°/o mere, saa at den rummer 1 —1,5 m3 fastlejret Jord. I første Tilfælde kan 1 Hest trække 3 Vogne, i andet 2. Naar der anvendes Lokomotiver til at trække Vognene, er Kassens Rumfang ofte ca. 3 ms, det vil sige, at den rummer ca. 2,25 m3 fastlejret Jord. Fig. 24 viser et Eksempel paa en Tipvogn. Sporet bygges i Reglen af Skinner med Profil som almindelige Jernbaneskinner. Sporvidden varie- rer fra 457 mm. (18" eng.) til 1435 mm. (Normal-