Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

(57 ha'arde Jordlag. For Dybder indtil 2 m egner det Orthske Haandbor sig godt. Det bestaar af en ca. 1 cm tyk Stang af Rundstaal, svagt hærdet, forneden tilspidset som en lirsidet Pyramide og for- synet med en 10—15 cm lang, halvrund Fordybning (Fig. 37). Foroven er Stangen forsynet med et Øje til et Tværhaandtag. Naar Boret trykkes ned og drejes en Gang rundt, faar man en Jordprøve trykket fast i Rillen. Til lidt større Dybde anvendes meget Tallerken- boret, der ogsaa kaldes Telegrafboret, fordi det bru- ges meget til Boring af Huller for Telegrafstænger. Det er et Drejebor, bestaaende af en 3—5 Meter lang Jernstang, hvortil er befæstet en cirkulær Jernskive, 10—20 cm i Diameter, opskaaren efter en Radius og formet efter en Skrueflade (Fig. 38). Borestangen ender forneden i en Spids, undertiden skrueskaaren for at kunne løsne Jorden. Foroven har Stangen et Øje til et Træskaft, hvormed Boret drejes. Til store Bor bruges en løs Nøgle, der kan skydes op og ned ad Stangen, saa at man altid kan have den i en be- kvem Højde. I løs Jord kan Tallerkenboret skrue sig selv ned; det tages op, naar der har samlet sig en passende Mængde Jord oven paa Tallerkenen. I fast Grund maa denne først løsnes i Bunden af Borehullet. Cylinderboret (Fig. 39) bestaar af en cylindrisk Kappe af Staalplade, opskaaren efter en Frembringer, saaledes at den ene Kant springer frem foran den anden. Forneden lukkes Cylindren ved en radialt opskaaren, vindelformet Plade. Borestangen ender forneden i en Spids. Dette Bor kan kun bruges i ganske bløde Jordarter. Et Skebor er vist i Fig. 40. Det ligner Cylinder-