Lærebog i Jordarbejde og Fundering
til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

(58 boret noget, kim er Slidsen større, navnlig ved haar'de Jordarter. Ved Boring i meget haardt Ler, Mergel og i fastlejret Grus og i Klippe, maa Jorden løsnes, forin- den den tages op. Hertil anvendes Stødborene, af hvilke det mest almindelige er Mejselboret (Fig. 41). Mejslen er i Reglen flad, og forneden har den en Æg, som paa Midten har et Knæk eller er buet, for at Mejslen kan centrere sig. Mejslen er enten helt af Staal eller forsynet med en Staalæg. Den skal for hvert Stød drejes lidt, saa at den hugger Fliser los af Borehullet og lindeler Jorden. Det dannede Bore- mel svækker Mejslens Virkning og maa derfor ret hyppigt optages, dersom man borer tørt. Ofte an- vendes dog en stadig Skylning med Vand til Fjer- nelse af Boremelet. Borestangen er da hul, og Hidlet fortsættes ned gennem Mejslen, i hvis Sider det udmunder. Ved Hjælp af en Pumpe trykkes en Vandstrøm gennem Boreslang og Mejsel. Den river Boremelet med og fører det op uden om Borestangen mellem denne og Borehullets Vægge. Kan Borehul- lets Vægge ikke staa uden Beklædning, anvendes hertil ofte trukne Smedejernsrør, der drives ned i Grunden, efterhaanden som Boringen* skrider frem, og samles indbyrdes ved Mutter. Endnu skal omtales Stødventilboret (Fig. 42), der anvendes i fastlejret, gruset og sandet Jord. Det bestaar af en Cylinder, som forneden er lukket med en Kugleventil og forsynet med en cirkulær Staalæg, der ved Boringen løsner Gruset, saa at Kornene trænger ind gennem Ventilen. Bore- Til Drejebor anvendes altid, til Stødbor oftest en stangen stiv Borestang, der gerne samles af Stykker paa 3—4 Meters Længde. Samlingen kan udføres som vist i