Steins Laboratorium 1857-1907
Forfatter: FR. Christensen
År: 1907
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: KØBENHAVN
Sider: 47
UDK: 061.6(489) Ste
DOI: 10.48563/dtu-0000214
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Begge Stifterne var yngre Kemikere. Cand. pharm. S. Groth havde
fra 1850—1857 været Assistent hos Professor Scharling ved Universi-
tetets og den polytekniske Læreanstalts Laboratorium; Cand. polyt.
A. N. Ørsted (Søn af Fysikeren H. C. Ørsted) havde i nogle Aar bestyret
et Laboratorium i London. De mødte saaledes begge med gode Forud-
sætninger for at kunne drive deres ny Virksomhed.
1 de første Aar gaar det kun smaat med kemiske Analyser. An-
tallet af indsendte Prøver var i det første Arbejdsaar kun ca. 150, og
Laboratoriets Bruttoindtægt af disse naaede ikke op til 1000 Rigs-
daler. Der ses ganske vist allerede i Oktober 1857 at være tilbudt en
ung Kemiker en Plads som Assistent i Laboratoriet, men, som der staar
i den paagældende Skrivelse, »Arbejdet vil ikke alene bestaa i at fore-
tage Analyser, thi disse udføre vi i Reglen selv, men ogsaa i at lede
og selv foretage de Præparationer, der forekomme, og som bestaa dels
af Reagentier og dels af Præparater, som bestilles hos os«. Var An-
tallet af Analyser kun ringe, saa var disse til Gengæld af højst for-
skellig Art. Der undersøgtes saaledes Vand, Jordarter, Gødninger, Tøjer,
Fødemidler, Metaller, Spirituosa, Medikamenter og mange flere Stoffer.
I Reglen var en kemisk Undersøgelse tilstrækkelig, men i de Til-
fælde, hvor det var nødvendigt at lade et Stof underkaste en botanisk-
mikroskopisk Undersøgelse, lod Laboratoriet, som i de første Aar ikke
selv var indrettet herpaa, denne foretage af den bekendte Udgiver af
»Flora Danica«, daværende Direktør for Botanisk Have, Joh. Lange.
Det var i øvrigt ikke blot Analyser, Publikum rekvirerede. Ogsaa
paa anden Maade søgte man Raad og Hjælp hos Laboratoriet. Som
Exempler fra de første Aar skal her anføres, at der paa Forlangende
bliver givet Anvisning til Tilberedning af »en meget velsmagende og
stærk, men mørkfarvet Sennop«, til Gæring af Brød, til Fremstilling
af Brint; en faar opgivet et Middel imod Træsvamp.
Den af Laboratoriet etablerede Vejledning i kemiske Arbejder synes
at have fundet Tilslutning hos Folk i de forskelligste Stillinger. Den
første, der benyttede sig af den, var Cand. med. (senere Retslæge,
12