Steins Laboratorium 1857-1907

der blev givet enhver Køber af over 5000 W Gødning Ret til at faa en efter bestemte Regler udtaget Gennemsnitsprøve af det købte Parti gratis undersøgt i Laboratoriet. Som Vederlag for saadanne Under- søgelser sikrede de enkelte Fabrikker Laboratoriet et bestemt Honorar aarlig. Som en ganske særlig stor og indgaaende Kontrol for Udlandets Vedkommende skal nævnes den, som Laboratoriet i Aarene 1884—1896 førte med Kunstgødningsfabrikken i Landskrona. Denne Kontrol fore- gik paa den Maade, at der til Stadighed paa Fabrikken opholdt sig en af Laboratoriets Assistenter, som under Ekspeditionen udtog Prøve af hver Sæk, hvorefter Sækkene lukkedes med Laboratoriets Plombe og forsynedes med fortløbende Numre. Af de saaledes udtagne Prøver af et vist, forud bestemt Antal Sække blev der foretaget kemisk Under- søgelse, og Resultatet af denne meddeltes hver enkelt Modtager af et større eller mindre Kvantum af det undersøgte Parti. For Hjælpefoderstoffernes Vedkommende gik det ikke saa let for Landmanden at faa Fordringen om Garanti gennemført. Disse Stoffer var saa at sige alle Affaldsprodukter fra en eller anden Fabrikation og som Følge deraf af meget variabel Beskaffenhed. Af denne Grund vilde Producenterne ikke indlade sig paa nogen Garantiydelse over for de Handlende, og disse kunde altsaa ikke give Landmanden nogen Garanti uden først selv at bekoste en Undersøgelse. Konkurrencen i Foderstof- handelen førte imidlertid efterhaanden til, at tiere og flere af de Hand- lende saa’ deres Fordel i at paatage sig den med en Undersøgelse for- bundne Udgift, saa at Laboratoriet i 1880 sad inde med et tilstrækkelig stort Analysemateriale til, at man deraf kunde danne sig en Mening om den almindelige Beskaffenhed af de mest benyttede Foderstoffer. Paa Grundlag af dette Materiale, som omfattede de af Laboratoriet i i o Aar undersøgte Prøver af 15 forskellige Foderstoffer, ialt 1170 Prøver, udregnedes da Middelindholdet af Værdistofferne i hver enkelt Sort Foderstof, og Tallene samledes i en Tabel, som offentliggjordes i »Tidsskrift for Landøkonomi«. Hermed var der for første Gang her hjemme givet en Rettesnor for, hvad Forbrugerne med Rimelighed 18