Steins Laboratorium 1857-1907

Forfatter: FR. Christensen

År: 1907

Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri

Sted: KØBENHAVN

Sider: 47

UDK: 061.6(489) Ste

DOI: 10.48563/dtu-0000214

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
kunde kræve, og hvad Forhandlerne turde garantere med Hensyn til et Foderstof, selv uden at kende dette nærmere. Efter den Tid har Laboratoriet til Stadighed udsendt tilsvarende Tabeller, først med nogle Aars'Mellemrum, senere, efterhaanden som Antallet af Undersøgelser steg, hvert Aar, og det tør nok siges, at disse Tabeller, fordi de er fremgaaet af et saa stort Analysemateriale, har været en paalidelig Vej- leder i Foderstofhandelen. Ved Siden af den her kort skitserede Virksomhed, ved hvilken Labora- toriet gav sit store Bidrag til en heldig Ordning af Handelsforholdene paa Gødnings- og Foderstofomraadet og samtidig for sig selv erhvervede en solid og meget anset Position, foregik der en rig Udvikling af Labora- toriets Arbejde paa mange andre Punkter. I denne Periode falder ogsaa en Udvidelse af selve Virksomhedsomraadet, idet der i 1878 indrettedes en særlig Afdeling for mekaniske Cementundersøgelser. Cement havde allerede længe fundet teknisk Anvendelse her hjemme, men om nogen Undersøgelse af dens Kvalitet til Bedømmelse af dens større eller mindre Anvendelighed havde der ikke været Tale. I April 1878 vedtog imidlertid »Teknisk Forening« en Række Bestemmelser for ensartet Levering og Undersøgelse af Portland-Cement. I Overensstemmelse med disse blev Cementen undersøgt til Bestemmelse af Størkningstid, Tegn til Udbul- ning, Finhed og Styrke. Foruden Cement undersøgtes iøvrigt ogsaa andre Bygningsmaterialier, saasom Mørtel, Bygningssten og Skifer. Institutioner som Orlogsværftet, Statsbanedriften, Ingeniørdirektionerne, Kjøbenhavns Havnevæsen, Vandbygningsvæsenet, Kjøbenhavns Brolægningsvæsen o.fl. gjorde ved mange og store Arbejder (f. Ex. Frihavnen, Kunstmuseet, Kjøbenhavns Raadhus) Brug af Afdelingen. Denne blev opretholdt i 18 Aar, indtil 1896, da Ingeniørforeningen oprettede Statsprøveanstalten og efter Overenskomst med Laboratoriet overtog Afdelingens Maskiner og Inventar. I disse 18 Aar blev der ialt undersøgt 2118 Prøver (deraf i de første 10 Aar 641, i de sidste 8 Aar 1477), hvad der maa kaldes en ret betydelig Virksomhed i Betragtning af, at det her gennemgaaende drejede sig om store og som Følge deraf temmelig kostbare Undersøgelser. ■9