Steins Laboratorium 1857-1907
Forfatter: FR. Christensen
År: 1907
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: KØBENHAVN
Sider: 47
UDK: 061.6(489) Ste
DOI: 10.48563/dtu-0000214
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ejendom, Nørrevold Nr. 12, og i April 1887 overflyttedes Laboratoriet
til denne Ejendom. Her kom det til at raade over en Række af høje,
lyse og rummelige Lokaler, en Del flere, end Laboratoriet i Øjeblikket
kunde benytte, men det skulde ikke vare længe, før der var god Brug
for dem alle; thi i de nærmest følgende Aar gik Udvidelserne Slag i Slag.
Ligeledes i 1887 blev Stein ansat som Statskonsulent i Agrikultur-
kemi, og Ønsket om at kunne ofre sig mere for det med denne Stilling
forbundne Arbejde foranledigede ham til at søge Bistand til Laboratoriets
Ledelse. Hans Valg faldt paa Cand. polyt. Fr. Christensen, der siden
1869 havde været ansat som Assistent i Laboratoriet, og hvem han
saaledes havde haft Lejlighed til at lære grundigt at kende gennem 18
Aars Samarbejde. Cand. Christensen indtraadte som Medejer af Labora-
toriet og overtog navnlig Ledelsen af Afdelingerne for Gødningsunder-
søgelser og tekniske Undersøgelser samt Kontorets daglige Drift.
Hidtil havde Undersøgelser af Papir, naar det da drejede sig om
en virkelig indgaaende Bedømmelse af dettes Kvalitet (Styrkeprøve ved
Sønderrivning, Strækningsevne, Modstand mod Sammenkrølning og Gnid-
ning, Sammensætning m. m.) ikke kunnet foretages her i Landet. For
at faa dette Savn afhjulpet lod Laboratoriet i Sommeren 1887 en af
sine Assistenter besøge den mekanisk-tekniske Forsøgsanstalt i Berlin-
Charlottenburg for der at sætte sig ind i de ved den benyttede Methoder
til Undersøgelse af Papir, de nødvendige Apparater anskaffedes, og i
December samme Aar inddroges saadanne Undersøgelser under Labora-
toriets Virksomhed. Denne Gren af Virksomheden har dog aldrig naaet
noget større Omfang, dels fordi Staten kort Tid efter oprettede en
Anstalt for Undersøgelser af Papir til Statens egen Brug, dels fordi
hverken Papirfabrikkerne eller Papirimportørerne har fundet det nød-
vendigt at benytte sig af de nævnte Undersøgelser i nogen større Ud-
strækning.
I Aaret 1886 var der for Staden Kjøbenhavn bleven udstedt en ny
Sundhedsvedtægt, hvis § 7 lød saaledes:
24