Elektriske Maalemetoder

del af Jordkvadranten gennem Pariserobservatoriet. Da Maalingen af denne Størrelse, efterhaanden som Instru- menterne bleve forbedrede, kunde udføres med større Nøjagtighed, og da Enheden derved stadig var udsat for at forandres, opgav man imidlertid den oprindelige Defini- tion, og vedtog at definere Meteren som Længden af den først fremstillede Normalmeter. Denne var af Platin, og Maalet var bestemt ved Afstanden mellem Endefladerne. Platinet egner sig dog ikke til Materiale for en Maalestok, til hvis Uforanderlighed der stilles de største Fordringer. Man lod derfor fremstille en anden Normalmeter af Platin- iridium (9 Dele Platin og 1 Del Iridium), en Legering, der udmærker sig ved meget stor mekanisk og kemisk Modstandsdygtighed. Den nye Meter har, for at forene betydelig Styrke med forholdsvis ringe Vægt, Tværsnit omtrent som et H. Maalet bestemmes ikke ved Afstanden mellem Endefladerne, men ved to fine Streger, der ere afsatte saaledes, at deres Afstand med størst mulig Nøjag- tighed er lig den gamle Meter. For at kunne kontrollere Meterens Uforanderlighed, har man ved Interferensmaaling talt det Antal af Cadmiumlysets Bølgelængder, der gaar paa i Meter. Man fandt for det grønne Cadmiumlys 1 Meter = 1966249.7 Bølgelængder. Enheden for Masse, Grammet, skulde være lig Massen af i cm3 Vand ved 40 C., men da Rummaaling ikke kan udføres med saa stor Nøjagtighed som Vejning, har man foretrukket at fremstille et Normallod (= 1000 Gr.) af Platiniridium. Det opbevares samme Sted som Normal- meteren. Nyere Undersøgelser have givet det Resultat, at i cm3 Vand vejer 0.99996 Gram. Af de tre Grundenheder afledes Kraftenheden (1 Dyn)