Elektriske Maalemetoder

som den Kraft, der i i Sekund giver Massen i Gram Hastigheden i (i Centimeter i Sekundet). Nu kunne de elektriske Enheder afledes, enten ved at gaa ud fra sta- tiske Elektricitetsmængders gensidige Paavirkning eller Strømmens magnetiske Virkning. Man foretrækker natur- ligvis den sidste Metode, da det i Praksis netop er Virk- ningen mellem Magnetisme og Elektricitet, hvorom de fleste Beregninger drejer sig. Enheden for Magnetisme har en isoleret Magnetpol, der i en Afstand af i Centi- meter paavirker en lige saa stærk Magnetpol med Kraften i Dyn. Tænkes en uendelig tynd elektrisk Leder med Længden i cm anbragt saaledes, at dens Afstand overalt er i cm. fra en magnetisk Enhedspol (Lederen ligger paa en Cirkel, hvis Centrum er Magnetpolen og hvis Radius er i cm), vil en Strøm, der løber gennem Lederen og paavirker Magnetpolen med en Kraft lig i Dyn, have Styr- ken i. Denne Definition er ensbetydende med, at en Strøm, der omkredser Fladeenheden og har Styrken i, ud- øver samme magnetiske Fjærnvirkning som Enhedspolen. Da Magnetismen udstraales i alle Retninger fra en iso- leret Pol, har man ikke ved Fastsættelsen af Enheden for fri Magnetisme samtidig fastsat en Enhed for magnetisk Felt- intensitet. Styrken af et magnetisk Felt har man ved- taget at udtrykke ved Antallet af »Kraftlinjer«, der danner Enheden for Magnetkraft bestemt ved den Magnetisme, som træffer et Areal paa i cm2, der overalt har Afstanden i cm fra en Enhedspol (i cm2 af en Kugleflade med Ra- dius i cm og Enhedspolen til Centrum). Overskærer en elektrisk Leder i Kraftlinje i i Sekund, vil der i Lederen induceres den elektromotoriske Kraft i.