Elektriske Maalemetoder

2C) 2. Det bevægelige Systems Tyngdepunkt skulde ligge nøjagtig i Omdrejningsaksen, hvilket imidlertid vanskelig opnaas fuldstændig. For at undgaa Fejl, som kunde opstaa herved, stilles Instrumentet paa en Glasplade, der er for- synet med Stilleskruer, og som ved Hjælp af en Libelle kan indstilles i den vandrette Plan. 3. Er Instrumentet opstillet i et Rum, hvor Luften er tør, maa man passe paa, at der ingen Steder i det samler sig statiske Ladninger. Ved f. Eks. at afgnide Dækglasset paa et Weston-Voltmeter med et Stykke tørt Skind, kan man faa Viseren til at flytte sig flere Skaladele. 4. Temperaturen har indenfor rimelige Grænser oftest kun forsvindende Indflydelse paa Voltmetrene. Derimod have Strømmaalerne (Millivoltmetrene) som Regel en temme- lig betydelig Temperaturkoefficient (omkring 0.05 pCt.), der maa tages i Betragtning, hvis Maalingerne ikke foregaa i et Rum med konstant Temperatur. En anden hyppig Aar- sag til Fejl ved disse Instrumenter er de Termostrømme, som let kunne opstaa i Forbindelsesstederne ved Shunt- modstanden. Ved rask at afbryde Strømmen er man dog i Stand til at opdage Termostrømmene, idet de da ville fremkalde et lille Udslag paa Millivoltmetret. 5. Voltmetrenes Tilledningstraade maa være omhyggeligt isolerede. En Isolationsfejl paa 10 Millioner Ohm frem- bringer f. Eks. ved et 10000 Ohms Voltmeter allerede en Fejl paa o. 1 pCt. Skal Drejespoleinstrumenterne have stor Følsomhed, ind- rettes de til Spejlaflæsning. Et saadant Galvanometer af Edelmanns Konstruktion er i Fig. 15 vist i Gennemsnit. Den bevægelige Spole er her ophængt i en lang, meget tynd (0.05 mm) Messingtraad, der sammen med en for neden