Elektriske Maalemetoder

59 Tværsnit som et andet lige saa langt, regnes, for at være n Gange kortere. Saafremt man ikke er i Stand til at danne Sløjfen, uden ved at benytte tynde Traade som Tilbageledning, bliver Fejlbestemmelsen unøjagtig, fordi selve Kablet faar en for- holdsvis lille ækvivalent Længde. Man kan da med Fordel benytte en anden Fremgangsmaade. Den ene Ende af Kablet AD (Fig. 33), forbindes med et Batteri, hvis anden Pol er afledet til Jorden. Nu indskydes et Galvanometer med stor Modstand saaledes, at dets ene Polskrue er for- bunden med et Punkt B ad af Kablet, medens den ; anden ved Hjælp af Kon- takterne a, b og d skifte- vis kan forbindes med •----------> R v----------------- Kablets Ender A og D. X |C Disse Forbindelser aA og T dD kunne udføres med F1§' ^3- temmelig tynde Ledninger. Punktet B maa vælges saa- ledes, at det ligger mellem Batteriet og Isolationsfejlen. Er det ikke muligt at komme i Forbindelse med Kablet paa denne Strækning, kan Stykket AB erstattes af et paa Maalestedet tilføjet Kabelstykke. Sluttes nu først Kontak- ten ab og derefter bd, vil man i Almindelighed faa to for- skellige Udslag paa Galvanometret, og da dettes Modstand er stor i Sammenligning med Kablets og Tilledningstraade- nes, kan man betragte Spændingsfaldene fra A til B og fra B til C (Isolationsfejlen) som proportionale med Udslagene. Man har altsaa AB a BC = T idet AB og BC ere de ækvivalente Afstande.