Elektriske Maalemetoder

85 en vis Restladning tilbage, som giver sig til Kende ved et Udslag paa Galvanometret, naar Kontakten T sluttes. Ved Maalingen maa man altsaa forandre Modstandene rt og r2, indtil man ikke faar noget Udslag. Da er Ki= K2-2- 1 2rx Ved elektrostatiske Kapacitetsbestemmelser kan man ikke opnaa saa stor en Nøjagtighed som ved Modstandsmaalinger. Aarsagen hertil ligger dels i Tilstedeværelsen af en bunden »Restladning« og i Ledningsevnen af det Stof, der adskiller Belægningerne, dels i Normalkondensatorens forholdsvis store Foranderlighed. Denne sidste Fejl kan naturligvis undgaas ved at benytte en absolut Maalemetode, f. Eks. Maxwells; men hertil kræves temmelig komplicerede Apparater. Som det i det følgende skal vises, kan man imidlertid bestemme en elektrostatisk Kapacitet ved Sammenligning med en elektromagnetisk, og for en saadan kan der fremstilles paa- lidelige Normaler. 2. Elektromagnetisk Kapacitet (Selvinduktion). En Leder, der gennemløbes af en Strøm, er altid om- given af et magnetisk Felt. Til at frembringe dette for- bruges en vis Kraft, hvilket giver sig til Kende ved en modsat rettet elektromotorisk Kraft, der opstaar i det Øje- blik, Strømmen sluttes. Afbrydes denne, frembringer det magnetiske Felt ved sin Forsvinden atter Kraften, og denne viser sig nu som en kortvarig, ofte temmelig højtspændt Strøm, der har samme Retning som den afbrudte Strøm. Lederen har altsaa, saa længe Strømmen vedvarer, opsamlet en vis Energimængde. Denne Egenskab kaldes elektro-