Elektriske Maalemetoder

indeholder den Spole, hvis Selvinduktionskoefficient skal bestemmes. I Serie med Galvanometret forbindes en vari- abel Modstand r. Mellem det Hjørne af Broen, hvor r2 og r4 løbe sammen, og Forbindelsespunktet mellem r og Galvanometret indskydes Kondensatoren K, hvis Kapacitet er kendt. Modstandene rn r2 og r4 forandres, indtil Gal- vanometret ikke viser noget Udslag, naar Kontakten T er sluttet. Aabnes denne, vil Galvanometret gøre et kortvarigt Udslag. Nu forandres Modstanden r saaledes, at Galvano- metret ikke gør noget Udslag, naar Kontakten sluttes eller aabnes. Da er Spolens Selvinduktionskoeficient L bestemt ved L= K(r (r3+r4) +(32) hvor r3 er Spolens Modstand. Maxwells Metoder. i. Spolen indskydes i Broen som i Fig. 47. Galvano- metrets Seriemodstand og Kondensatoren bortfalder. Efter at Ligevægten er opnaaet ved sluttet Strøm, afbrydes denne. Derved opstaar i Spolen en Selvinduktionsstrøm, der frem- kalder et kortvarigt Galvanometerudslag a. Nu indskydes en lille Modstand dr3 i Serie med Spolen, og Strømmen sluttes atter. Galvanometret vil da vise et konstant Ud- slag ß. Er Svingningstiden reduceret til meget smaa Sving- ninger t, bliver Selvinduktionskoeficienten bestemt ved idet k er Galvanometrets Dæmpningsfaktor. 2. Metoden tjener til Maaling ved Sammenligning med en Normalspole, hvis Selvinduktionskoefficient er kendt. De