Elektriske Maalemetoder

VIII. Maalefejl. Ved fysiske Maalinger er man kun i Stand til at bestemme den søgte Størrelse med en vis Tilnærmelse. Den største Forskel, der ved en given Maaling kan opstaa mellem den med størst mulige Nøjagtighed aflæste Størrelse og dennes ab- solute Værdi, kaldes Fejlgrænsen eller Maksimumfe jlen. Dennes Størrelse er som Regel betinget af tekniske Fejl ved Instrumenterne, men den kan dog ogsaa have sin Aarsag i selve Maalemetodens Art. Som Eksempel herpaa kan nævnes Thiermanns Kompensator, hvis Princip i sig selv begrænser Nøjagtigheden til Ved andre Kompensatorer, Maale- broer og lignende Apparater, hvor den søgte Størrelse be- regnes paa Grundlag af Normalmodstande, er det forøvrigt næsten altid Justeringen af disse, der bliver afgørende for Apparatets Fejlgrænse. Da den internationale Ohm er be- stemt ved Modstanden af en Kviksølvsøjle paa i mm3 Tvær- snit og 1063 mm Længde, maa Kviksølvmodstandene be- tragtes som de egentlige Modstandsnormaler. Mellem saa- danne kan man opnaa en indbyrdes Overensstemmelse paa 0.001 %. Imidlertid umuliggør praktiske Vanskeligheder en lige saa nøjagtig Justering af Metaltraad-Modstandene. Man tør derfor ved Normaler af denne Art højst gøre Regning paa en Nøjagtighed af 0.01 %, og selv denne Fejlgrænse