Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

3 YtrÄ- FRA FADERENS HAVE TIL VERDENSHAVET 231 lænderinde. Faderen var stærkt interesseret i Landbrugets rationelle Udvikling og synes at have ønsket, at hans Søn ogsaa skulde tage denne Sag op. Men da Guglielmo kom til Universitetet i Bologna vakte Professor Righis Forelæsninger en levende Interesse hos ham for de elektriske Fænomener og da ganske særlig de Hertz’ske Bølger, som Righi arbejdede meget med. Den unge Mand begyndte selv paa Faderens Ejendom i Pontecchio nær Bologna at eksperimentere med disse Ting, først inde i Huset, senere i Haven, og efter talrige Forsøg blev han i Stand til at sende Signaler fra den ene Ende af Haven til den anden. Snart var han naaet saa vidt, at han følte sig overbevist om, at Telegrafering ved elektriske Bølger havde store Fremtidsmuligheder og for at skaffe den fornødne økonomiske og tekniske Hjælp rejste han til England, hvor han i rigt Maal fandt, hvad han søgte. Efter at han i 1896 havde udført forskellige lovende Forsøg for det engelske Postvæsen, Hærledelsen og Admiralitetet og i 1897 udført endnu mere forbavsende Præstationer i England og Italien, dannedes der Juli 1897 til Udnyttelse af hans Patenter et Selskab, der tog Navnet »Wireless Telegraph and Signal Co.«, senere ændret til »Marconi’s Wireless Te- legraph Co.« Hvorledes den traadløse Telegrafi gik frem med Stormskridt er en vel kendt Sag. Helt uden Modstand banede det nye sjg dog ikke Vej; navnlig da de, der var interesserede i Telegraf kabler, begyndte at blive urolige, kom der til den naturlige Skepsis over for det nye i mange Tilfælde en uvillig eller fjendtlig Holdning. Saaledes optraadte det engelske Postvæsen en Tid ret smaaligt overfor Marconiselskabet. Navnlig da Marconi tog den tilsyneladende fantastiske Opgave op at telegrafere over Altanterhavet gav Uviljen sig ret kraftige Udslag. I November 1901 var Opfinderen rejst til Newfoundland, hvor han ved Hjælp af Metaltraade, løftede af Drager, søgte at opfange Signaler fra England; men hans Beretning om, at det i December lykkedes ham at høre nogle S’er — de simple Trepriksignaler, der skulde ud- - sendes fra Englandsstationen paa bestemte Tider — blev modtaget med den største Skepsis, og man nøjedes ikke med at tale om, at han havde ladet sig narre af tilfældige Lyde, men nævnte ogsaa Ordet Svindel. Det var dog ikke de mest kyndige, der tvivlede. Den frem- ragende tyske Videnskabsmand Ferdinand Braun, der havde mere Indsigt i den traadløse Telegrafi end nogen anden udenfor Marconis Kreds, erklærede, at han ansaa Atlanterhavstelegrafien for mulig, og desuden troede han paa Marconis Udsagn og Løfter, »fordi det,