James Watts Fødeby Greenock 1768.
JAMES WATT
OG HANS HJÆLPER MATTHEW BOULTON
Per ardrn ad astra: »Ad trange Veje til Stjærnerne«. — Disse Ord
kunde staa som Gravskrift over de fleste store Opfindere; men der er
faa, paa hvem de passer bedre end paa James Watt. Mange har vel
vandret ad fuldt saa trange Veje; men ingen har maaske følt sig saa
tynget af Byrderne, saa plaget af Tornenes Rifter, og er dog sluttelig
naaet saa højt som han. Hans Dampmaskine har mere end nogen anden
Opfindelse virket revolutionerende paa Menneskehedens ydre Liv, og
i Opfindernes Pantheon staar hans Navn indskrevet med stærkere
lysende Skrift end noget andet.’
Uadskilleligt knyttet til dette store Opfindernavn er imidlertid
Navnet paa den Mand, Matthew Boulton, som stod ved Watts
Side i tre Aartier, banede Vejen for ham og hjalp ham til at bære Byr-
der, hvorunder lian ellers vildo være segnet. Vi kunde umuligt danne
os et klart Billede af Watts Liv og Personlighed uden at tage Boulton
med indenfor Billedets Ramme, saaledes som det er gjort i det føl-
gende.