Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

132 BRØDRENE MONTGOLFIER Opstigning, blev dekoreret med Saint Michel Ordenen, Joseph fik be- vilget en Hæderspension paa 1000 Francs, deres gamle Fader blev ophøjet i Adelsstanden, og ved en Fest i Paris bekransede Hertugin- derne af Chartres og Bourbon Buster af dem, samtidig med at der udførtes en til deres Ære komponeret Kantate. Efter de to berømte Opstigninger af Varmluftsballoner ved Paris den 19. Sept, og den 21. Nov., første Gang med Dyr, anden Gang med Mennesker, fik Byen Lyon Joseph Montgolfier til at foranstalte- en stor Opstigning her, og et Medlem af Lyoner-Akademiet digtede til denne Lejlighed et Vers, hvis Mening kan gengives omtrent saaledes: Lukket syntes os Vejen mod Luftrigets straalende Verden, Dog Montgolfier os lærte at stige med Fuglenes Hær, At følges med Jupiters Ørn i dens frygtløse Færden; Menneskeslægten ved ham blev bragt Guderne nær. Dette Vers blev sat som Indskrift paa en Kæmpeballon, hvormed Joseph Montgolfier den 19. Jan. 1784 steg til Vejrs sammen med 6 an- dre Personer — den ene rigtignok en ubuden Gæst, som sprang op i Ballonens Galleri, efter at den var begyndt at hæve sig. I videnskabelige Kredse kølnedes Begejstringen for Brødrene Mont- golfier dog ret hurtigt. Det var indlysende for de kyndige, at den af Professor Charles opfundne Brintballon var fuldkomnere end Varm- luftsballonen, og den af Brødrene opstillede Teori om, at det var en ved Forbrænding af Straa og Uld udviklet Luftart af særlig »elektrisk« Beskaffenhed, der bragte deres Ballon til at stige, vidnede om, at deres videnskabelige Viden og Kritik ikke var meget stor. Det kunde heller ikke være andet end, at man, naar den første Begejstringsrus havde lagt sig, kom i Tanke om, at der dog mang- lede en meget væsentlig Ting i, at Ballonerne kunde følges med Ju- piters Ørn, nemlig Styreevnen. Brødrene Montgolfier forsøgte lige- som mange andre forgæves at afhjælpe denne Mangel. I et Brev derom fra Aaret 1787 skriver en af dem: »Jeg tror fuldt og fast paa, at vore ny Planer kan gennemføres. Hvis jeg ikke var over- bevist om, at det vilde lykkes, havde jeg ikke ofret to Aar helt og holdent paa disse Arbejder.« Et Brev fra Etiennes Hustru viser, at hun var utilfreds med at hendes Mand ofrede saa meget paa disse Forsøg, inden han havde faaet en rimelig Belønning for sine tidligere Arbejder. Revolutionen med alle de Rædsler, der fulgte med den, skulde snart give Brødrene andet at tænke paa. Deres gamle Fader døde samme